Den holdt luft i 75 minutter, den midtjyske fodbolddrøm - men så heller ikke mere. Den lovende 1-1-stilling, der blev skabt midtvejs i første halvleg, blev punkteret med to sikre scoringer af kampens storspiller, brasilianeren Daniel Carvalho, og dermed er CSKA Moskva på puljekurs i UEFA Cuppen. Alt mens spillerne hos FC Midtjylland kan ærgre sig over de muligheder, der blev spildt langt fra hjemmet. Tomme tribuner Stedet var Moskva, scenen var Dinamo Stadion, og publikum - var der ikke. For efter ballade og fyrværkeri i en kamp mod Parma, havde det europæiske fodboldforbund dikteret, at UEFA Cup-kamp mellem CSKA Moskva og FC Midtjylland skulle spilles for tomme tribuner. Hvert hold fik lov til at møde med 75 personer fra inderkredsen, og disse kunne selvsagt ikke skabe nogen intens atmosfære. Moderat tempo Det var måske forklaringen på, at første halvleg blev gennemført i et moderat tempo - og med en forholdsvis tam indsats af hjemmeholdet, der stillede op med status af vinder af sidste sæsons UEFA Cup. Men det kunne man altså ikke se. Hjemmeholdet, der måske savnede rygstødet fra de fyldte tribuner, kom ikke blæsende frem mod det danske mandskab - der blev ikke skab noget pres, og dermed fik FC Midtjylland plads til at køre med bolden, når de russiske angreb forholdsvis let blev trevlet op. Boldsikker dribler Selv om stormen udeblev, var det dog tydeligt, at FC Midtjylland skulle passe på Moskva-mandskabets lysende stjerne, den 22-årige brasilianer Carvalho. Han præsenterede sig som en boldsikker dribler med skud i støvlerne - og han var da også manden, der mod slutningen af første halvleg to gange var tæt på at bringe CSKA foran. Hjemmeholdet kom foran efter 20 minutter, da Roland Gusev kunne score fladt efter et uforstyrret kombinationsspil i højre side - men tre minutter senere fik FC Midtjylland udlignet og stivet ryggene af. Razak Pimpong modtog en skråt-bagud-aflevering fra David Nielsen, og Pimpongs afslutning blev hjælpsomt rettet af i det russiske forsvar, og vupti - 1-1. Skrap chili i støvlerne Sådan var stillingen, da anden halvleg begyndte - og frem til kampens sidste kvarter. I den mellemliggende halve time forvandledes det russiske mandskab, der ellers blev 'kontrolleret' godt af jyderne, fra en lunken rødbedesuppe til et angrebshold med skrap chili i støvlerne. Titlen som forsvarende mesterhold forpligtede åbenbart til en mere viljestærk indsats. Først blev et frispark fra Gusev hovedstødssnittet i nettet af Carvalho, og 180 sekunder senere udnyttede Carvalho en returbold fra det pressede FCM-forsvar til en drønscoring til 3-1. Fremragende målmand På dét tidspunkt lignede FC Midtjylland, som ellers havde kørt bolden fornuftigt rundt med få sikre berøringer, et dansk 'vi-kan-næsten'-hold fra de glade, men resultatløse amatørdage. Carvalho var så sprudlende i den fase af kampen, at man kunne frygte, at FC Midtjylland ville blive mast af det multinationale russiske mandskab - men det blev bl.a. forhindret af fremragende målmandsspil af Ola Tidman, som demonstrerede fornemt reaktionsspil mellem stængerne. Jyderne var i den situation, at man midt i den stride modvind fik to sidste-øjebliks-chancer til at reducere, og begge muligheder blev givet Frank Kristensen - og misbrugt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce