24-årige Søren Larsen er lige nu ved at manifestere som Europas absolut farligste bænkevarmer, og han gjorde det igen i dag, hvor han kom ind og udlignede til slutresultatet 1-1 i Schalke 04's udekamp mod Bayer Leverkusen i Bundesligaen. Det lignede sæsonens første nederlag til Schalke 04, efter Dimitar Berbatov havde bragt Bayer Leverkusen. Men ind kom Søren Larsen i det 67. minut i stedet for anfører Ebbe Sand, og 18 minutter senere scorede han knusende sikkert, da landsmanden Christian Poulsen sendte en hård bold ind foran mål. Schalke 04 ligger på fjerdepladsen i tabellen. Jons andet mål for Stuttgart Jon Dahl Tomasson, der holder Søren Larsen på landsholdsbænken, fik også vist træfsikkerhed, da Stuttgart spillede 1-1 hjemme mod Arminia Bielefeld. Spillet helt fri scorede Tomasson sit andet bundesligamål i træk, men Stuttgart kæmper fortsat med at få sammenhæng i spillet og har sæsonens første sejr til gode. Jon Dahl Tomasson og Jesper Grønkjær spillede samtlige 90 minutter for Stuttgart. Thomas Helveg og Kasper Bøgelund var med i hele kampen, da Borussia Mönchengladbach fik sæsonens første sejr med 2-1 hjemme over Duisburg med Thomas Bælum på banen. Thomas Helveg lavede straffespark i første halvleg, men Gladbachs keeper Kampa reddede det med hovedet og måtte efterfølgende behandles for næseblod. Bayern alene i spidsen Bayern München er fortsat alene i spidsen efter sæsonens fjerde sejr. Michael Ballack blev matchvinder i 2-1-sejren ude over Nürnberg, og Bayern München tangerede dermed rekorden fra 1981 med 13 turneringssejre i træk. Mohamed Zidan debuterede for Mainz mod Hamburger SV, men han måtte trods god bevægelighed og et par farlige afslutninger se Hamburger SV vinde 3-1. Hamburger fortsatte dermed den formstærke stil som ubesejrede, og det ligner mere end bare en alvorlig opgave for FC København i den kommende uges UEFA Cup-runde. Mainz har tabt sæsonens fire første kampe og ligger sidst. Hollandske Rafael van der Vaart var spilstyrende og scorede et enkelt mål, mens de øvrige Hamburger-træffere blev sat ind af iraneren Mehdi Mahdavikia og schweizeren Raphael Zwicky. Werder Bremen vandt helt problemfrit 5-1 ude over Kaiserslautern i et opgør, hvor Daniel Jensen kom ind i 68. minut. Werder Bremen er sammen med Hamburger SV to point efter Bayern München og to point foran Schalke 04.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























