Team CSC's spanske cykelrytter viste stor styrke og angrebslyst, da han kom ind på andenpladsen på 11. etape af cykelløbet Vuelta a Espana - slået med femten sekunder af Roberto Laiseka fra Euskatel-mandskabet. I den samlede stilling var der dog ikke ændringer i klassementet, hvor Carlos Sastre fortsat ligger på fjerdepladsen ét minut og 57 sekunder efter den førende russer Dennis Mentjov. Bjergridt i regn og hagl For anden dag i træk prøvede rytterne kræfter med Pyrenæerne, og opgaven blev ikke mindre hård af, at vejret undervejs viste sig fra sin værste side med regn og hagl, og ryttere som Bradley McGee, Santiago Botero og Thor Hushovd måtte udgå undervejs. På vej op mod Cerler forsøgte Carlos Sastre to gange at slippe væk, og begge gange fik han hul, men Francesco Mancebo ville ikke uden kamp afgive sin podieplads og halede Carlos Sastre ind, da der manglede tre kilometer af etapen. Piil har gode bjergben Derimod fik Roberto Laiseka lov til at slippe væk, da han ikke udgør en trussel i det samlede klassement, og han kunne køre alene i mål. Femten sekunder efter kom favoritgruppen ind i samlet flok anført af Carlos Sastre foran Roberto Heras. Jakob Piil beviste endnu engang, at han har bjergbenene med til Spanien. Han mistede kun to minutter til Roberto Laiseka, og forbedrede sig dermed en enkelt plads i den samlede stilling, hvor han nu ligger på en 14.-plads.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce