Morten Olsen er ikke en populær mand i Tyrkiet for tiden. Den danske landstræner har - ifølge den tyrkiske sportspresse - krænket den berømte tyrkiske ære med sine udtalelser efter lørdagens 2-2-kamp mellem Tyrkiet og Danmark. »Hvad siger du, Olsen!« Ifølge flere medier skulle Morten Olsen have udtalt, at han frygter uærligt spil, når tyrkerne på onsdag skal jagte deres VM-chance mod Ukraine i Kijev. »Tyrkiet står over for en svær eksamen mod Ukraine, som allerede har sikret sig adgang til VM 2006. Mon de vil spille ærligt mod Tyrkiet på onsdag? De to lande er jo næsten naboer. Jeg håber dog, at jeg tager fejl, for hvis Tyrkiet vinder, er vores VM-drømme færdige«, er Morten Olsen citeret for at sige i bl.a. sportsavisen Fanatik og dagbladet Milliyet. Den danske landstræners udtalelse er tydeligvis gået den tyrkiske ære for nær, for nyheden om Morten Olsens påståede beskyldninger har fået farverige overskrifter som »Underlige udtalelser fra Olsen« og »Hvad siger du, Olsen!«. Dommer er hadet mand Morten Olsen kan trøste sig med, at han trods alt ikke er den mest hadede person i Tyrkiet lige nu. Den titel tager kampens spanske dommer, Manuel Gonzales, der sidste år blev kåret til årets dommer i Europa. Tyrkerne er overbeviste om, at Hakan Sükür blev snydt for et straffespark, da han i anden halvleg blev 'nedlagt' i det danske felt af Daniel Agger. Ligeledes skulle Søren Larsen have tæmmet bolden med hånden, inden han i overtiden sendte den ind i det tyrkiske mål. Men i begge tilfælde forblev dommerens fløjte tavs. Tabloidavisen Star havde på søndagens forside et stort billede af kampens dommer - prydet med overskriften »Dommer-katastrofe«. »Vi var ved at skrive historie, da manden i den sorte skjorte tog plads på scenen og vækkede os af vores drøm. (...) Med denne dommer-katastrofe fik vi frastjålet to point i fuldt dagslys«, skriver Star - som dog ikke nævner situationen, hvor Christian Poulsen fik annulleret et mål. Trist landstræner Også Fatih Terim, Tyrkiets landstræner, er overbevist om, at den spanske dommer bortdømte hans hold. »Vi fik ikke vores straffe, men jeg ønsker ikke at kritisere dommeren. Det vil blot få mine spillere til at gemme sig bag den undskyldning. Der er ingen, der har glæde af at ærgre sig«, siger Fatih Terim. Det var en trist - men fattet - tyrkisk landstræner, der i går gjorde status efter 2-2-kampen mellem Tyrkiet og Danmark i Istanbul. »Vi burde ikke have tabt en kamp, hvor vi spillede så godt og kom frem til så mange målchancer. Det er især trist, fordi mine spillere kæmpede så hårdt for sagen. Hvis vi havde vundet denne kamp, kunne vi have sikret os en plads i playoff, men nu står vi i en meget kritisk situation. Vi er nødt til at vinde de resterende to kampe«, siger Fatih Terim til Fanatik. Tyrkiets landstræner er dog overbevist om, at hans hold er stærkt nok til at fuldføre den opgave og snuppe billetterne til VM i Tyskland næste sommer for næsen af Danmark og Grækenland. »Vi har nu lagt kampen mod Danmark på hylden og tænker kun på vores eksamenskamp mod Ukraine. Hvis vi kan bevare koncentrationen og disciplinen på holdet, kan jeg ikke se nogen grunde til, at vi ikke skulle kunne få en sejr på onsdag. Jeg er sikker på, at vi kommer med til VM«, siger Fatih Terim til avisen Vatan.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.