Det bliver ikke med bremsen trukket og reservenavne på alle nøglepladser, at det ukrainske fodboldlandshold i morgen krydser klinger med Tyrkiet. Det garanterer landsholdets assistenttræner Andrej Bal. I den danske landsholdslejr er man afhængig af tyrkisk pointtab i VM-kvalifikationen, og chancen for det er størst i Kijev. Men frygten har i et par dage været, at ukrainerne ville give halv gas, nu hvor landstræner Oleg Blokhins mandskab er sikret en VM-billet. Ingen eksperimenter Blokhins assistent Andrej Bal siger imidlertid i dag til avisen Lvivska Hazeta, at Ukraine ikke vil eksperimentere i kampen mod Tyrkiet. »Nej, vi vil vælge den optimale startopstilling mod Tyrkiet. Ukraines ranglisteplacering skal trods alt stadig forbedres«, siger Bal til avisen. Det er gode nyheder for dansk fodbold. Og i hvert fald bedre end nyheden om, at ukrainernes superstjerne Andrej Sjevtjenko i går susede hjem til Italien for at fejre sønnen Jordans barnedåb ved Como-søen. Fyldt stadion Hos de øvrige spillere er der altså koncentreret fokus på onsdagens opgave. »Vi tænker kun på de kommende to kampe mod Tyrkiet og Albanien. Du ved, at vores stadion bliver fyldt, for der er ikke flere billetter til salg til kampen i Kijev. Så vi planlægger kun frem til næste opgave. Derefter kan vi se på forberedelserne til VM-slutrunden«, siger assistenttræneren. Andrej Sjevtjenko har desuden signaleret, at han måske vender tilbage til Ukraine onsdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner – nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























