I aften ved midnat er der sidste frist for at skrive spillere på holdkortet til kampene i UEFA Cuppen. Mestrene fra Brøndby handlet hurtigt og er defor i stand til at få den 30-årige norske landsholdsspiller Trond Andersen spilleberettiget til de to Brøndby-kampe mod FC Zürich. Træner Michael Laudrups mandskab er hårdt plaget af skader i defensiven, hvor anfører Per Nielsen er ude i mindst en måned og backen Thomas Rytter i op til seks uger. »Trond Andersen kan spille alle defensive pladser og er derfor en klar forstærkning af holdet, ikke blot i den nuværende skadesituation, men også fremadrettet, hvor han med sine 30 år, sine mange kampe for AaB og landsholdet, og sine år i Premier League vil kunne tilføre vores unge hold yderligere erfaring«, fortæller adm. dir. Per Bjerregaard om købet af Trond Andersen. Laudrup enig »Jeg kan kun tilslutte mig til hvad Per har sagt. Vi har holdt øje med Trond gennem længere tid og da vi fik muligheden for at hente ham, slog vi til. Jeg er meget tilfreds med købet af Trond, som uden tvivl vil forstærke vores trup markant. Han er en meget alsidig og rutineret profil, der primært skal styrke truppen defensivt. Og så er han en spiller med store kvaliteter på dødbolde«, udtaler cheftræner Michael Laudrup, som skal arbejde med Trond Andersen for første gang på mandag. Underskud måske væk I Aalborg har klubben en ambition om at komme ud af regnskabsåret med et overskud. Halvårsregnskabet viste et underskud på 4,7 millioner, men salget af Trond Andersen til Brøndby kan måske ændre de røde tal til et lille regnskabsplus. AaB meddeler dog på deres hjemmeside, at Trond Andersen havde en frikøbsklausul og at salgssummen kun er 'et mindre millionbeløb', som ikke alene sikrer overskud for klubben i 2005.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























