Rasende sad en kvartet italienere og hamrede næverne frustreret i vandoverfladen. Efter 2.000 lange meter, ad en strømfyldt del af flodsystemet omkring den japanske by Gifu, var det ikke en billet til B-finalen, italienerne havde trænet så hårdt på at nå. Lidt derfra sad fire danske roere, ualmindelig godt tilfredse med deres indsats. Efter et behersket udlæg, en spurt midtvejs, is i maven og endelig en spurt, der trak det sidste ud af musklerne, roede mandskabet på den danske herrefirer sig forbi den italienske båd - og til den altafgørende tredjeplads i semifinalen ved VM i roning. For Morten Ølgaard Nielsen, Gunnar Levring, Thomas Larsen og Carl Christiansen skulle blive nummer tre i deres stærkt besatte semifinale for at gå videre til A-finalen. »Italienerne sad og slog i vandet af ren arrigskab«, fortæller de fire danskere fra Gifu. Godt styr på konkurrenter På forhånd havde de godt styr på konkurrenterne, for forårets World Cupper gav et glimrende fingerpeg om formen. »Irland var en dark horse, men de hold, vi vidste, vi skulle slås med, var Italien og Canada. Englænderne, som også var med, har vundet samtlige World Cup-løb i år og må siges at være favoritter, så dem regnede vi fra start af som en af de sikre finalister«, fortæller de. Og semifinalen blev som forventet. Canada, England og Italien prøvede at afgøre løbet ved at sætte et højt tempo allerede på de første 1.000 meter. Danskerne faldt lidt tilbage, da England kom så langt foran, at danskerne kom ind i englændernes hækbølge og måtte ro op ad bakke. Spurt midtvejs Men efter 800 meter satte de ind med en midtvejsspurt, Irland og Polen blev hentet, og den italienske båd var ikke langt væk. Med 500 meter igen gik de yderligere et tag op, det skete fire gange, inden den afgørende spurt 300 meter før mål, og den var timet perfekt, for italienerne blev passeret med en margin på knap tre sekunder. Også Jacob Amstrup-Møller og Sigrid Svarta i letvægtssculler var på vandet i går. De to roere er reserver til den finaleklare dobbeltfirer og dobbeltsculler, der skal i semifinale i dag, og de hhv. vandt og blev nummer to i deres opsamlingsheat, hvilket gav en plads i C-finalen til dem begge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Det er et stort tilbageskridt«: Putin tog fra Beijing uden at få sit højeste ønske opfyldt
-
Elisabet Svane: Her er, hvad Troels Lund siger oversat til menneskesprog
-
Det er formentlig hendes bedste album
-
»Jeg vidste godt, I ville ringe«: Tavsheden breder sig i Enhedslisten
-
Træningsekspert: Den typiske fejl, du begår, handler om intensitet
-
Vi elskede den. Nu har jeg lyst til at drikke den fuld
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
I nat dør en kulturinstitution i USA: »CBS bevæger sig stille og roligt mod sin egen undergang«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Eriksen
00:00




























