En langarmet tilskuer, der sidder på nederste række på hovedtribunen, vil uden stort besvær kunne få fat i kraven på Morten Olsen og ruske ham lidt, hvis ikke den danske landstræner passer på, når han står op ved siden af træner- og spillerboksen under lørdag aftens VM-gyser mellem Tyrkiet og Danmark på Besiktas Inönü Stadion i hjertet af Istanbul. Folk sidder altså tæt på banen. Meget tæt på langsiderne og i den ene stadionende, så spilleren, der skal kaste indkast vil kunne mærke publikums hede ånde i nakken - mens der er større afstand fra baglinjen til tribunen i den ende, der vender ud mod Bosporusstrædet ikke langt væk, og hvor de 600-700 danske fans, der flyver til Tyrkiet, bliver placeret. Plads til 32.000 Men landskamparenaen med plads til godt 32.000 tilskuere virker trods alt ikke som en helt så skræmmende arena, som de danske spillere måske forventede, inden de trådte ind på stadion for at mærke banen og vænne sig lidt til forholdene. Der findes mange andre stadioner, som er endnu mere kompakte og intime, og hvor lyden fra tribunerne bliver hængende i luften meget længe. Men såfremt de tyrkiske fans lever op til deres ry og sætter fuld tryk på kedlerne og skriger sig hæse nonstop, skal det nok blive en 'speciel' oplevelse at være dansk landsholdsspiller i morgen aften. Frygt eller stor bekymring for, at atmosfæren vil kunne gøre spillerne utrygge og dårligere, end de er, og bævende af nervøsitet, så de ikke kan binde deres støvler i omklædningsrummet lige inden kick-off, mærker man ikke blandt Olsens mænd. Agger har været i Tyrkiet De fleste af dem har trods alt prøvet en del - og den yngste, 20-årige Daniel Agger, der efter alt at dømme skal spille i midterforsvaret, virker kold og afklaret som altid, selv om han står over for sin vel største kamp i karrieren. »Det ligger ikke til mig at blive meget nervøs«, sagde Brøndby-forsvareren inden aftentræningen i behagelige 24 graders varme. »Og jeg jo spillet én gang i Tyrkiet. Det var med U20-landsholdet for et par år siden. Der blev da smidt forskellige ting ind på banen, og folk larmede voldsomt, men det generede mig egentlig ikke«. »Jeg glæder mig til alle kampe, også til VM-kampen mod tyrkerne, hvis jeg altså skal på banen. Glæden ved at være med overstråler det, at kampen har så stor betydning. Jeg tænker ikke på, hvor meget vi kan tabe, men på hvor meget vi kan vinde ved at få tre point«. Forberedt på Sükür Hvad ved Daniel Agger om tyrkerne? »Vi har set noget video, og det viser jo, at de har mange små, hurtige spillere, der kan kombinere godt. Hakan Sükür? Jo, jeg har da set lidt med ham og er klar til at møde ham, hvis vi begge spiller«. Besiktas Inönü Stadion ligger klemt inde mellem højhuse og et par stærkt trafikerede veje i 10 millioner-indbygger-byen, hvor taksierne drøner rundt i tusindtal. Meget tæt ved stadion findes Dolmabahce-paladset, hvor Tyrkiets første præsident, tyrkernes fader Mustafa Kemal Pasa, der senere fik navnet Atatürk, boede de sidste tre måneder af sit liv, og urene blev sat i stå 10. november 1938 kl. 9.05, da han døde. Ingen 'ubudne gæster' Der synes altid at være folk på farten i Istanbul, men danskernes træning foregik stille og roligt, uden at 'ubudne gæster' forstyrrede. Men de tyrkiske journalister - og også dansk-tyrkeren Irfan Kurtulmus, der i København ejer en restaurant og samtidig er korrespondent til en af de store Istanbul-aviser, og som er rejst med ned til den store VM-kamp - var ivrige i tjenesten. Jon Dahl Tomasson var den mest ombejlede dansker. Han roste det tyrkiske landshold for at spille god fodbold. »Men«, sagde han, »jeg regner med, at vi vinder lørdag aften«.