Roger Federers vej til verdensranglistens førsteplads var forudsigelig, og da han første gang indtog positionen som verdens førende tennisspiller i februar sidste år spåede mange, at hans dominans ville blive af længere varighed. For hvem skulle dog true ham? Svaret kan før sæsonens sidste Grand Slam US Open næsten kun være: Rafael Nadal. Ni sejre hver Sjældent har en flottere duel været udkæmpet på mændenes ATP-tour. Schweizeren Federer og spanieren Nadal har hver vundet ni turneringer i år! Deriblandt én Grand Slam-turnering - Federer Wimbledon og Nadal French Open - og af de næststørste turneringer, Masters Series, hvoraf der foreløbig er spillet syv, har Federer snuppet fire, mens Nadal har taget de tre andre. Det har noget overraskende gjort deres indbyrdes regnskab i ATP Race til den tætte duel, der skærper interessen for herretennis, mens de formodede førsteudfordrere Andy Roddick, Marat Safin og Lleyton Hewitt har måttet rykke til side. Et afgørende punkt med hensyn til, hvornår (hvis det overhovedet sker) 19-årige 'Rafa' for alvor kan støde 24-årige Federer fra tronen, bliver hans evne til at gøre det godt på de hurtige underlag. Selvtillid til Nadal Finalesejren for nylig over den amerikanske veteran, 'Mr. hard court' Andre Agassi (35), i Montreal, må naturligvis have givet ham ekstra selvtillid før indtoget i New York. For det var Nadals første titel på hard court, og det var ikke hvem som helst, han havde besejret. Og hans opgør med Roger Federer på hard court har også været opmuntrende. Sidste år besejrede han Federer i den store forårsturnering i Miami, og i år måtte han samme sted mod samme spiller først overgive sig efter fem spændende sæt. Så knægten ved, at han på gode dage kan spille lige op med mesteren. Spørgsmålet er så, om han kan holde dampen oppe i to uger på hard court, for det har han endnu ikke nået at bevise. Suveræn på grus Nadals suveræne spil på de tunge grusbaner er allerede berømt. Han har fejet banen med alle modstandere denne sæson, også Roger Federer, da de stødte sammen i kvartfinalen i Paris. Til gengæld er der ingen tvivl om, at den unge spanier har brugt betydeligt flere kræfter på at erobre sine otte grustitler, end Federer har måttet bruge under sine mange hard court-sejre. Det kan få afgørende betydning i US Open, selv om Nadal uden tvivl stadig er sulten og stadig føler, at han på grund af sin beskedne alder kan spille uden det store nervepres. Vejen til finalen Stortalentet fra Mallorca lægger ud mod det amerikanske wildcard Bobby Reynolds i første runde, og det bliver nok ikke det store problem. Men derefter ligner forhindringerne den uberegnelige landsmand Tommy Robredo og måske en stærkt revanchemotiveret Agassi i kvartfinalen før en eventuel semifinale mod Roddick. Bliver kampen mod Agassi virkelighed, vil der igen være tale om en Agassi-sællert på det sene program i New Yorks projektørlys, og taber den gamle fighter, er det heller ikke utænkeligt, at det bliver hans sidste optræden på cementen i New York. For slidt, det er kroppen efter 19 år på ATP-touren. Federer åbner mod tjekken Ivo Minar, og derefter hedder de mulige forhindringer Juan Carlos Ferrero, så Nikolaj Davidenko eller David Nalbandian i kvartfinalen samt Lleyton Hewitt eller Marat Safin i semifinalen før et eventuelt møde med Nadal. Maria, Kim, Venus? Hos kvinderne har det været en afvekslende sæson, der startede med russisk dominans, hvorefter amerikanerne og belgierne atter blandede sig i toppen af hierarkiet. Op til US Open kan man ikke som hos mændene nævne en decideret favorit. Den unge russer Maria Sjarapova har for første gang overtaget verdensranglistens førsteplads, og hun er nu jaget vildt på WTA-touren. Uden for banen er det måske også ved at gå lidt for vildt til en gang imellem, hvis man tænker på den meget voldsomme markedsføringsvirksomhed, der omgiver hende. Og det er jo set før med f.eks. Williams-søstrene, at det kan gå ud over resultaterne på banen. Til gengæld var Venus Williams' comeback i Wimbledon bemærkelsesværdigt, især da hun vandt finalen over sin rutinerede landsmand Lindsay Davenport på en sejere fysik. Og så er der belgierne Kim Clijsters og Justine Henin-Hardenne, hvoraf førstnævnte i øjeblikket ser ud til at være stærkeste.