Danmark er blevet snydt for tre VM-pladser af Den Internationale Cykelunion, UCI. Det er vanskeligt at vurdere situationen anderledes, men foreløbig har den krævende idrætsgrens øverste instans valgt ikke at fremsætte kommentarer til Politikens påstand. UCI bekendtgjorde helt ifølge retningslinjerne 15. august, hvor mange ryttere de enkelte nationer kan råde over i VM-kappestriden i Madrid om en måned. Ni deltagere De 10 bedst placerede lande på ProTouren er automatisk berettiget til ni deltagere, men eftersom kun Michael Rasmussen, Lars Michaelsen og Michael Blaudzun har scoret point i den sammenhæng, rækker det ikke til at bringe Danmark højere op end nr. 13 i hierarkiet. Så i den forbindelse eksisterer der absolut ingen tvivlsspørgsmål. Det gør der til gengæld i det næste trin af udvælgelsesproceduren, som er koncentreret om de nyindførte kontinentale ranglister. Her er det kun ryttere, som ikke er tilknyttet ProTour-mandskaber, der har mulighed for at indkøre point. Det har de med de to Team GLS-talenter Anders Lund og Martin Pedersen samt veteranholdkammeraten Jacob Moe Rasmussen i spidsen gjort for så markant, at Danmark i denne forbindelse er nr. 12 - og hvad der endnu mere væsentligt den sjettebedste nation efter Rusland, Polen, Tjekkiet, Portugal og Storbritannien - hvilket burde udløse de eftertragtede seks VM-adgangskort i modsætning til de tre, som foreløbig synes at være realiteten. Slovenien har fået seks biletter Det skal indrømmes, at det ikke er meget, som adskiller Danmark og Slovenien - østeuropæerne er foreløbig tildelt kvoten på seks VM-billetter. Men Danmark er 25. august opført med 770 point, Slovenien med 768,32, og eftersom der i perioden fra 15. august - den officielle skæringsdato i VM-sammenhæng - til nu ikke er tilført den kollektive danske konto point, må der være tale om en fejlkalkulation, som førte til den beskedne udløsning af tre danske VM-startpladser. Politiken har henvendt sig til UCI, men endnu ikke fået noget svar på de kendsgerninger, der er forelagt. Og det skal indrømmes, at systemet er uhyre vanskeligt at gennemskue. Det ses også af, at Slovenien pr. 25. juli figurerede foran Danmark med 793,66 point mod 732. Men det må imidlertid bero på en fejl, for i den nuværende fremgangsmåde er der ikke tale om, at point bliver slettet. UCI må åbenbart have fundet frem til, at Slovenien uberettiget er blevet tilskrevet nogle point, og det kan meget vel tænkes, at denne regnebrøler også - i hvert fald indtil videre - er udslagsgivende for tildelingen af VM-billetter. Møllers betydning Egentlig ligner det en meget indlysende UCI-fejl medmindre, der er totalt kaos i rangerings-regnskabet, hvilket en hel del unægtelig kunne tyde på. Politiken gjorde omkring skæringsdatoen opmærksom på, at Storbritannien sandsynligvis ville stryge forbi Danmark på ranglisten, hvilket også skete. Men samtidig fremhævedes det, at dansk cykelsports 'enfant terrible' Claus Michael Møller endnu en gang kunne have en positiv indflydelse på kontoen via sine præstationer i Portugal Rundt. Det fik han også, men det store spørgsmål - som UCI endnu ikke har besvaret - er, om veteranens bedrifter overhovedet er registreret. »Det ser meget mærkeligt ud, og jeg vil straks i løbet af fredagen kontakte UCI for at høre, hvordan det hænger sammen. Umiddelbart virker det som om, der ikke rigtigt har været styr på pointtildelingen, men det er for tidligt at tage noget for givet«. Forfølger sagen »Vi vil imidlertid forfølge sagen, også fordi jeg mener, der er så mange usikkerhedsmomenter omkring rangeringen, at vi ikke bare uden videre skal affinde os med den officielle version. Jeg har fulgt med i, at Storbritannien overhalede os ved den seneste opgørelse, fordi de engelske ryttere besatte alle de pointgivende pladser på hjemmebane i Grand Prix Havant, men jeg har ikke set nogen startliste, og ifølge reglerne skal der altså være mindst fem udenlandske hold i feltet, før de meget eftertragtede point kommer til uddeling«, siger Danmarks Cykle Unions direktør Jesper Worre. »Det her er absolut noget, vi tager alvorligt, og det skulle da glæde mig, hvis vi alligevel får seks mand til start ved VM. Foreløbig tør jeg imidlertid ikke tro på det, men det tyder på, der er begået nogle fejl, og vi vil kræve meget klare svar fra UCI's side.«
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























