Det spark, Fredrik Berglund sendte af sted fra 11-meterpletten sent torsdag aften i Tromsø, hvor hjemmeholdets målmand klarede og blev nordmændenes store helt i straffesparkskonkurrencen mod de danske gæster i UEFA Cup-kvalifikationsopgøret, var måske den målfarlige svenske angribers sidste aktion for Esbjerg. Karantæne mod FC Nordsjælland Fredrik Berglund kan ikke være med i vestjydernes udekamp i Superligaen mod FC Nordsjælland på grund af karantæne - straffen for udvisningen for to uger siden mod AaB i Aalborg - og en af de nærmeste dage skifter han muligvis til tyrkisk fodbold. De seneste dage har Esbjerg, ifølge svenske Aftonbladet, forhandlet med den tyrkiske 1.-divisionsklub Genclerbirligi. Klubben har ikke scoret i de tre første runder og har akut brug for en mand, der kan lave mål. Det menes, at Esbjerg forlanger omkring 15 mio. kr. for Fredrik Berglund. Klat til eventyr Fredrik Berglund er glad for at være i Esbjerg, men han har på den anden side ikke lagt skjul på, at han gerne vil ud og opleve et nyt 'eventyr' i et andet europæisk land. Esbjerg hentede Fredrik Berglund i Holland. Han kom til Danmark i vinterpausen 2003-2004 og fik en fantastisk debut. Fredrik Berglund var den store mand som målscorer og oplægger på Brøndby Stadion, hvor de jyske gæster lammede Brøndbys daværende førerhold ved at vinde en fantastisk sejr på 6-1. Aftonbladet gætter på, at Fredrik Berglund vil kunne tjene, hvad der svarer til ca. 250.000 danske kroner, netto, om måneden i den tyrkiske klub, hvor to andre svenskere, Christian Järdler og Fredrik Risp spiller. »Det vil selvfølgelig være et tab, hvis vi mister vores topscorer, men det kommer ikke som den stor overraskelse, hvis det sker«, siger Esbjerg-cheftræner Ove Pedersen. »Vi har jo vist, at mange klubber har fulgt ham og vist interesse for ham, og vi har folk til at afløse ham«. Zimling klar til debut Esbjerg skal søndag eftermiddag rejse sig efter skuffelsen i Tromsø på udebane mod FC Nordsjælland, og i Farum kan den 20-årige tidligere Brøndby-spiller Niki Zimling få vestjysk debut. »Zimling spillede en god kamp på vores 2.-divisionshold mod Hjørring. Han bekræftede det spillemæssige niveau, vi på forhånd vidste, han har. Det er altid et spørgsmål om, hvor hurtigt en spiller er i stand til at rumme et skift i spillestil fra Brøndby til Esbjerg i sit hoved. Mod Hjørring var hans attitude: Giv mig bolden. Han er god til at holde spillet i gang og spille hurtigt«, siger Ove Pedersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























