Kampen mellem FC Midtjylland og AGF blev en opvisning i underholdende angrebsfodbold - og ikke mindst i gavmildt forsvarsspil. Kampen mellem de to hold endte 3-3, og cifrene snyder. Kampen kunne faktisk ganske realistisk være endt med et tocifret antal scoringer. Debut til Simond Poulsen Men seks mål var nu også fint, og blandt dem kandiderede AGF's Shane Cansdell-Sheriffs mål til 1-1 som årets træffer i superligaen. Forsvarsspilleren stod i venstre side af banen og tænkte sig lidt om, inden han med kort aftræk hamrede bolden ind i hjørnet fra godt 30 meter. Det var en god ide. FC Midtjylland gav debut til kantspilleren Simon Poulsen, som kom til klubben fra SønderjyskE i mandags. Det var også en god ide. Han spillede på den midtjyske venstrekant, som om han sjældent havde gjort andet. Poulsen spillede med noget af det, som mange af de etablerede FCM-spillere tilsyneladende manglede i går: lysten til at spille fodbold, og en tro på, at holdet hører til i toppen af ligaen. Debutanten kunne sammen med sin flotte indsats glæde sig over at score til 2-1. Det skete, da han blev spillet fri efter et frispark, hvor ingen af de sovende AGF-forsvarere gad at vække hinanden. Vrede mod dommer Målet fremkaldte ganske naturlig stor jubel hos publikum. Og muligvis en endnu større hos stadionspeakeren, der som sædvanligt præsenterede målscoreren i et decibelniveau som sandsynligvis kan måles på richterskalaen i Belgien, og i en tone som kan knalde alle ruder i Ringkøbing Amt. Kan man se bort fra det - og det kunne man sagtens - er SAS-arena en meget hyggelig og stemningsfyldt hjemmebane, hvor begge publikumsfløje hylede mod solen, så det var en fornøjelse. Måske var det den gode stemning og det opløftende sommervejr, der forstyrrede kampens dommer Michael Svendsen. I hvert fald leverede han en absolut kritisabel præstation. Det var nærmest en skamplet på alle DBU's intentioner om fairplay, at Svendsen undlod at vise David Nielsen et farvet kort efter angriberens ihærdige forsøg på at dele Thomas Lindrup i to stykker. Ligeså mærkværdigt var det, da dommeren overså et åbenlyst straffespark begået mod samme David Nielsen. »Skandaledommer«, tudede ulvene fra bagtribunen, og det havde de desværre ret i. Primitivt spil Heldigvis delte dommeren sol og vind lige urimeligt, og det er ikke ham der skal have skylden for FCM's pointtab. Det må midtjyderne selv tage ansvaret for, mens AGF kan være stolte af, at de kunne lægge den miserable sæsonstart fra sig, og glemme - i hvert fald i 90 minutter - at de er et bundhold. Det der lykkedes for AGF, var hvad træner Sören Åkeby tidligere har efterlyst: Mere primitivt og direkte fodbold. Det lykkedes i store dele af kampen for gæsterne at spille hurtigt frem ad banen med få berøringer, og at få skiftet side i opspillet. Læg dertil en meget bevægelig midtbane, og angriberen Morten 'Duncan' Rasmussen, som sled og slæbte og scorede et flot mål. Så har du opskriften på et hold, som kan være på vej ud af bundkrisen. Nye skader i FCM Ordet krise har - dog i mindre grad - også klæbet til FC Midtjyllands spilledragt på det seneste, og dagens resultat må ses som et skridt i den forkerte retning. Heldigvis for dem lysner det på skadesfronten for træner Erik Rasmussen - og hans hårdtarbejdende holdlæge - som kunne se Christian Traoré og Kristian Bak forlade banen med skader. Som Erik Rasmussen sagde efter kampen: »Nu er blandt andre Ulrik Lindkvist blevet klar, og han kom ind i dag og gjorde det rigtig godt. Nu skal vi have fundet overskuddet til at glæde os over at spille fodbold. Vi skal være et tophold, og med al respekt bør vi aldrig komme i problemer på hjemmebane mod AGF«.