Avis: Liverpool byder på Agger

Rooney tackles af Daniel Agger (th.) i landskampen mod England forleden. - Foto: AP
Rooney tackles af Daniel Agger (th.) i landskampen mod England forleden. - Foto: AP
Lyt til artiklen

De danske landsholdsspillere gjorde et solidt indtryk sidste uge i Danmarks 4-1 sejr over England i Parken. Også flere britiske klubber blev imponeret af danskernes indsats. Så nu vil de have mere dansk islæt på klubholdene i Premier League. Brian Priske skrev for to dage siden kontrakt med Premier League-klubben Portsmouth, og nu ser Daniel Agger fra Brøndby ud til at være blevet mål for Champions League-vinderne fra Liverpool. Styr på Rooney Den unge forsvarskomet Daniel Agger imponerede ved at have godt styr på Wayne Rooney i det meste af kampen - og Liverpool har ifølge engelske medier nu budt på spilleren. Ifølge dagens The Mirror har Liverpool budt 4,5 millioner pund - eller knap 50 millioner kroner - for forsvareren, der ifølge avisen har været i klubbens søgelys i længere tid som backup for Jamie Carragher og Sami Hyypia. Liverpool vil slå til med det samme, inden andre udenlandske klubber får fat i Brøndby-talentet. The Mirror skriver, at Brøndby ikke er imponeret over transfersummen og vil forsøge at få mindst 65 millioner kroner, hvis de skal slippe Agger på dette tidspunkt. Afviser historien Brøndbys direktør Per Bjerregaard afviser historien, som han kalder en 'and': »Den historie er grebet ud af den blå luft. Det her er et eksempel på det, jeg kalder pressens selvsving. Nemlig når et medie sætter en historie i søen uden at have noget konkret, for så at få en undskyldning til stille spørgsmål. Det duer ikke«, lyder det fra Brøndby-direktøren ifølge Ritzau. Direktøren vil heller ikke forholde sig til, om prisen på 50 millioner kroner er den rette for den 20-årige Daniel Agger. Liverpool leder efter forsvarer Transfermarkedet lukker om godt en uge, og derfor har Brøndby ved et eventuelt salg af Agger ikke meget tid til at skaffe en fuldgyldig erstatning. Efter salget af Thomas Kahlenberg har klubben formentlig ikke direkte brug for pengene, og derfor kan Brøndby tillade sig at presse prisen op - eller beholde Daniel Agger. I Liverpool kan man ikke tillade sig samme luksus. Manager Rafa Benitez har erkendt, at indkøbet af en ny central forsvarer har højeste prioritet for ham. Jamie Carragher kan nok holde en hel sæson, men det kan Sami Hyypia ikke, så derfor har Liverpool brug for mindst endnu én midterforsvarer af høj klasse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her