Den engelske Premier League-klub Newcastle skriver på deres hjemmeside, at Real Madrid har accepteret et bud på Michael Owen og dermed synes den engelske landsholdsangribers dage i den spanske storklub talte. Englænderen er efter ankomsten af de to brasilianere Robinho og Julio Baptista, blot femtevalg til angrebet for Real-træner Luxemburgo, hvis to foretrukne angribere må formodes at være fænomenet Ronaldo og anføreren Raúl. Owen-buddet er angiveligt klubrekord for Newcastle, hvis største handel til dato, er den klubben indgik med Blackburn, da angrebslegenden Alan Shearer blev hentet for 160 millioner kroner i sommeren 1996. Vil helst til Liverpool Og nu er det så op til Michael Owen, at beslutte sig for hvad han vil. »Jeg talte med Real-præsident Perez i aftes om min fremtid. Jeg gjorde det klart, at det ideelle er, at spille for Real Madrid, men hvis det ikke er muligt, vil jeg helst tilbage til Liverpool. Jeg har brug for at spille kampe hver uge op til VM næste sommer«, siger Owen til Sky Sports, hvor han også afslører, at han gerne spiller en sæson på en lejeaftale i Newcastle, som altså nu vil have spilleren tilknyttet klubben permanent. Overbefolkning i Liverpool Liverpool har i Djibril Cissé, Fernando Morientes, Florent Sinama-Pongolle, Neil Mellor og nyindkøbte Peter Crouch allerede fem angribere i truppen, ligesom klubben råder over Luis Garcia og Harry Kewell til en position som hængende angriber. Til sammenligning råder Newcastle blot over tre angribere, bl.a. Alan Shearer, som med sine 35 år er i karrierens efterår. Regnskabet passer ikke Liverpool solgte Owen til Real Madrid sidste sommer for små 90 millioner kroner og hvis de skal matche Newcastles bud på angiveligt over 160 millioner, kommer de til at betale næsten dobbelt så meget for Owen, som de fik af Real for ham. Meget tyder altså på, at Michael Owen i fremtiden spiller for Newcastle i det nordøstlige England. Liverpool har officielt endnu ikke vist interesse for Michael Owen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
Klumme af Noa Redington
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Martin Lidegaard
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen