Kenneth Jonassen fortsatte sin foreløbig ganske overkommelige fremfærd i VM-turneringen i badminton, da han med så overbevisende cifre som 15-2, 15-4 over englænderen Aamir Ghaffar. Briten havde i forudgående runde elimineret den olympiske sølvvinder Shon Seung-Mo fra Korea, men var aldrig bare i nærheden af at kunne true den danske favorit. Frisk til kvartfinalen Kenneth Jonassen har nu fysisk overskud til sin næste opgave - formentlig mod OL-guldvinderen Taufik Hidayat, der spiller sin ottendedelsfinale i nat. 'Jeg havde ærlig talt regnet med, at han var kommet med noget mere, men han kunne ikke true mig på nogen måde. Det lykkedes fint at få sat ham under pres med det offensive spil, der er nødvendigt i de her vindforhold', sagde Kenneth Jonassen efter sejren. 'Egentlig burde jeg gå ud at træne enten nu eller i morgen tidlig, for jeg ville godt have spillet bare lidt længere - men nu er jeg i hvert fald for første gang frisk til en VM-kvartfinale', tilføjede danskeren, der to gange tidligere er nået så langt efter et langt mere opslidende program. Ottendedelsfinaler i lodtrækningsrækkefølge Lin Dan, Kina (1) - Shoji Sato, Japan 15-8, 9-15, 15-5. Lee Hyun Il, Korea (13) - Hashim Hafiz, Malaysia (8) 15-11, 15-5.. Peter Gade, Danmark (3) - Sony Dwi Kuncoro, Indonesien Chen Hong, Kina (7) - Ng Wei, Hongkong (9) 15-7, 14-17, 15-3. Lee Choong Wei, Malaysia (5) - Björn Joppien, Tyskland (16) 15-4, 15-3. Wong Choong Hann, Malaysia (10) - Bao Chunlai, Kina (4) ikke færdigspillet Boonsak Ponsana, Thailand (11) - Taufik Hidayat, Indonesien (6) ikke færdigspillet Kenneth Jonassen, Danmark (2) - Aamir Ghaffar, England 15-2, 15-4.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En bemærkelsesværdig gyser udspiller sig lige nu i Mississippi
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce