De forsvarende verdensmestre i herredouble, Lars Paaske/Jonas Rasmussen, viste storform, da de fortsatte vejen mod titelforsvaret ved VM i badminton med de suveræne cifre 15-3, 15-0 over Liu/Njoto fra Hongkong. 'Det var unægtelig noget nemmere, end vi havde regnet med', konstaterede Lars Paaske. 'De vidste jo slet ikke, hvad de skulle gøre'. Sejren baner vejen for en kvartfinale, der bliver en gentagelse af guldkampen mod indoneserne Wijaya/Budiarto for to år siden i Birmingham. 'De ved, vi er gode, når det gælder, så det bliver en sjov kamp', forsikrer Jonas Rasmussen. Favoritsejr i danskeropgør Meget sjov var der ikke i oplevelsen for Thomas Laybourn/Peter Steffensen, der fik en gevaldig 'snitter' af de topseedede landsmænd, Jens Eriksen/Martin Lundgaard. 15-4, 15-4 lød de overbevisende sejrscifre i favoritternes favør. 'Jeg tror ærlig talt, at de unge mennesker lagde for stort pres på sig selv ved at sige, at det var os, de helst ville møde blandt de otte højest seedede', vurderede Martin Lundgaard, der spillede sin første kamp ved VM og nu er i kvartfinalen mod USA's eneste medaljebud, Howard Bach/Tony Gunawan. 'De er stærke, men vi kommer ikke uden om, at vi er favoritter', vurderede Martin Lundgaard efter sin første VM-aktion. Selvkritiske tabere Carsten Mogensen/Mathias Boe kom aldrig rigtig i nærheden af at blive de tredje danske par i kvartfinalerne. De rutinerede indonesere Flandy Limpele/Eng Hian vandt i to sæt uden at være under alvorligt dansk pres. 'Vi spillede ganske enkelt for dårligt. Når man ikke får sine løft i modvinden længere end til midten af banen og samtidig slår otte bolde langt ud over baglinien i medvinden, så kan man ikke vinde sådan nogle kampe', lød det fra Mathias Boe, der var irriteret over, at han og makkeren ikke var i nærheden af at levere, hvad de kan. Ottendedelsfinaler i lodtrækningsrækkefølge Eriksen/Lundgaard, Danmark (1) - Laybourn/Steffensen, Danmark (11) 15-4, 15-4. Gunawan/Bach, USA (13) - Chew/Choong, Malaysia (8) 15-10, 15-11. Hadiyanto/Alven, Indonesien (4) - Tan/Ong, Malaysia (14) 15-9, 10-15, 15-5. Jung/Lee, Korea (7) - Logosz/Mateusiak, Polen (16) 17-15, 15-7. Limpele/Hian, Indonesien (10) - Mogensen/Boe, Danmark (6) 15-12 15-7. Chan/Koo, Malaysia (9) - Fu/Cai, Kina (3) 11-15, 15-4, 15-8. Paaske/Rasmussen, Danmark (5) - Liu/Njoto, Hongkong (15) 15-3, 15-0. Wijaya/Budiarto, Indonesien (2) - Mohd Tazari/Lin, Malaysia (12) 15-7, 15-10.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce