Peter Gade i VM-semifinalen

Lyt til artiklen

Han har en bronzemedalje fra 1999 og en sølvmedalje fra 2001, så Peter Gade lægger ikke skjul på, hvad målet med VM i badminton er denne gang. Og foreløbig holder han kursen: 15-13, 15-4 over kineseren Chen Hong sikrede den 3. seedede dansker en plads i semifinalen. 'Chen Hong er altså en farligere spiller, end cifrene i andet sæt antyder. Vi spiller så tæt på linierne, at det er et spørgsmål om centimeter, der afgør pointene. Og i dag var jeg bedst til at kontrollere boldene', sagde Peter Gade efter sejren. 'Det koster kræfter at vinde sådan en kamp, men slet ikke så mange, som man kunne have forventet. Derfor har jeg et overskud, som jeg forhåbentlig kan få gavn af i semifinalen', fortsatte Peter Gade i forventning om, at han skal møde topseedede Lin Dan i semifinalen. 'Og selvfølgelig går jeg efter det hele', lød meldingen. Seks bolde fra en medalje I sin kvartfinale så Kenneth Jonassen unægtelig ud til at følge sin træningspartner ind blandt de fire bedste i verden. 15-3 vandt han første sæt og førte 9-5 i andet, indtil den olympiske mester Taufik Hidayat fandt sit elegante bevægelige spil frem og vendte kampen. 'Ved 9-5 i andet sæt så jeg gløden i hans øjne, så jeg tænkte aldrig på noget tidspunkt, at sejren var hjemme. Jeg synes, jeg fulgte den lagte taktik, men fik måske slået lidt for hårdt nogle enkelte gange - det skal man ikke i vinden', sagde Kenneth Jonassen efter at han for tredje gang i karrieren havde tabt en VM-kvartfinale. Kvartfinaler i lodtrækningsrækkefølge Lin Dan, Kina (1) - Lee Hyun Il, Korea (13) 5-15, 15-7, 15-8. Peter Gade, Danmark (3) - Chen Hong, Kina (7) 15-13, 15-4. Lee Choong Wei, Malaysia (5) - Bao Chunlai, Kina (4) 15-5, 15-7. Taufik Hidayat, Indonesien (6) - Kenneth Jonassen, Danmark (2) 3-15, 15-10, 15-7.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her