Med fire par placeret blandt verdens elleve bedste var det i herredouble, de største danske forhåbninger om en medalje lå ved afrejsen til VM i badminton. Derfor kan det ikke betegnes form andet end en resultatmæssig fiasko, at alle er ude af turneringen, inden medaljerne skal fordeles. Til tusindvis af asiatisk-amerikanske tilskueres øredøvende begejstring lykkedes det Howard Bach/Tony Gunawan at besejre Jens Eriksen/Martin Lundgaard i en kamp, der set fra et dansk synspunkt blev ødelagt straks fra begyndelse: 9-0 bragte amerikanerne sig foran i løbet af kort tid. Alt for få 'selvtillidspoint' De topseedede danskere fik en pæn føring i andet sæt, men blev indhentet ved 10-10 og fik ikke flere point. 'De fik lagt et godt pres på os hele tiden, mens vi til gengæld ikke fik nogen selvtillidspoint. Når vi prøver at tage chancer, har vi simpelthen for svær ved at ramme bolden ordentligt i vinden', sagde en skuffet Martin Lundgaard efter nederlaget, der faldt nogle timer efter, at de forsvarende mestre også havde forladt turneringen. Forsvarende mestre også ude Lars Paaske/Jonas Rasmussen tabte gentagelsen af 2003-finalen til indoneserne Wijaya/Budiarto efter tre dramatiske sæt. De to par præsenterede det amerikanske publikum for badminton i topklasse. Danskerne haltede en smule bagefter i de to første sæt, men fra stillingen 7-11 i andet skabte syv gode server på stribe fra Lars Paaske ny spænding. Da afgørelsen skulle falde, imponerede især Sigit Budiarto med fantastiske reflekser, der gjorde det meget vanskelig for de forsvarende verdensmestre at score point. 'På forhånd regnede vi med en fifty-fifty chance for at vinde, men den tog vi ikke - det blev til for mange personlige fejl i server, i vinden og ved nettet', analyserede Lars Paaske. Herredouble Kvartfinaler i lodtrækningsrækkefølge Eriksen/Lundgaard, Danmark (1) - Gunawan/Bach, USA (13) 9-15, 10-15. Hadiyanto/Alven, Indonesien (4) - Jung/Lee, Korea (7) 15-5, 12-15, 15-7. Limpele/Hian, Indonesien (10) - Chan/Koo, Malaysia (9) 15-6, 12-15, 15-10. Paaske/Rasmussen, Danmark (5) - Wijaya/Budiarto, Indonesien (2) 10-15, 15-11, 9-15.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Korrespondent: Det er en blå bølge, og den er stor
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce