Bag låste døre og afvisende telefonsvarere arbejder lederne i Aalborg DH angiveligt hårdt på at redde den økonomisk trængte håndboldforretning, som er på kanten af konkurs med en gæld på seks millioner kroner og manglende dækning for spillernes løncheck i september. På den anden side af hækken har sportskoncernen AaB fulgt Aalborg DH købe udenlandske stjernespillere, storme mod toppen af tabellen og vinde tilskuernes hjerter de seneste to år - let bekymrede, fortæller AaB's bestyrelsesformand Per Søndergaard. AaB vil udvide forretningen »Vi har glædet os over, at kvindehåndbolden har fået så godt fat i Nordjylland, men da også - når vi kigger på, hvordan vores egen økonomi hænger sammen - haft svært ved at se, hvordan man kunne lave overskud på den platform, som man har lavet i Aalborg DH. Men vi har jo ikke haft den reelle indsigt i deres økonomi, og det gør jo ikke noget, at man bruger mange penge på spillere, hvis man tjener endnu flere«, siger Per Søndergaard. AaB vil gerne udvide forretningen, der pt. tæller fodbold, herrehåndbold, ishockey og basketball, til også at omfatte et hold i kvindernes bedste håndboldrække, men det kræver et fuldstændigt overblik i naboernes økonomi, siger bestyrelsesformanden. »Selvfølgelig sonderer vi hele tiden mulighederne for at tage nye idrætsgrene ind i AaB«, siger Per Søndergaard. Tre krav AaB-koncernen har tre krav, som alle nye AaB-idrætsgrene skal overholde. Det er, at klubben skal kunne klare sig i top fire, at der bag den professionelle del skal være talent- og ungdomsarbejde, og dermed en række frivillige ledere, der kan være med til at støtte driften, og endelig skal forretningen mindst gå i nul eller give et mindre overskud. »I hvert fald skal vi have tiltro til, at den kommer til at gøre det, før vi er interesserede. Men når det er sagt, så er vi selvfølgelig også åbne for de synergieffekter, der kan komme ved at få kvindehåndbold ind i AaB. Blandt andet har Aalborg Parkens restaurationsvirksomhed, som hører under AaB, forpagtningen på Gigantium, hvor Aalborg DH spiller sine hjemmekampe«, siger bestyrelsesformanden. »Vi har meddelt vores interesse, og nu må vi så bare se, om nogen byder op til dans«, siger Per Søndergaard.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce