0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ned ad bakke for Tourens bjergkonge

Selv om Deutschland Tour, der indledes i dag, indeholder flere skrappe stigninger, gælder det for Michael Rasmussen om at gennemføre den første betydende opgave efter Tour de France.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bonnerup Claus
Foto: Bonnerup Claus

Tourkongen Michael Rasmussen vil være tilfreds med at gennemføre Deutschland Tour. - Arkivfoto: Claus Bonnerup

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Alle eksperter, der har studeret ruten til sæsonens 21. ProTour-arrangement, Deutschland Tour, som indledes i dag, er enige om, at den 1.530 km lange udfordring byder på udfordringer med appel specielt til rytterne med skrappe evner på stigningerne.

Ikke mindst målpassagen i 2.684 meters højde på 4. etape indikerer, at det bliver aktører i denne kategori, som får det store ord at skulle have sagt, og umiddelbart synes det at indebære, at den danske bjergkonge fra Tour de France, Michael Rasmussen, kunne gå til start med højtflyvende forventninger.

Tilfreds med at gennemføre
Men en snak med den 31-årige Rabobank-stjerne afslører hurtigt, at virkeligheden ser væsentligt anderledes ud.

»Jeg har sat mig ind i, hvad der venter og umiddelbart kunne det måske se ud til, at det favoriserer mig. Men det har ikke på noget tidspunkt været min mening at gå efter resultater her i Tyskland, og som landet ligger i øjeblikket, vil jeg være tilfreds med blot at gennemføre. Når jeg i det hele taget stiller op, skyldes det, at jeg jo skal i gang igen, og så vil jeg da hellere køre her end i Polen Rundt engang i september«, siger Michael Rasmussen, der i dag giver sig i kast med den første start i et mere betydende arrangement siden Tour de France.

Det indebærer imidlertid ikke, at han har ligget på den lade side, for i de tre uger, der er gået efter hyldesten i Paris, har han været travlt optaget af indbringende gadeløb rundt om i Europa.

»Det er blevet til otte i alt, og jeg kunne sagtens have fået yderligere nogle starter, men ikke til den gage, jeg forlanger, og det nytter heller ikke at gå på kompromis, selv om det kunne være fristende. Jeg har yderligere et par kriterier senere, så jeg har virkelig fået et fantastisk udbytte af Tour de France-indsatsen rent økonomisk. Men det har ikke altid været lige morsomt, for det er nu mærkeligt at køre cykelløb til langt ud på aftenen. Det har også tæret på kræfterne, og da jeg kom hjem forleden for at puste ud, var jeg mere træt end efter Touren«.

Klar til VM-start
»I øjeblikket er det også tvivlsomt, om der overhovedet kommer flere løb i år, hvor holdet vil satse på mig som kaptajn. Giro di Lombardia, der sætter punktum for ProTouren, har været på tale og passer normalt godt til mig. Men Rabobanks ledelse vil bl.a. bruge Deutschland Tour til at vurdere, om jeg allerede nu skal begynde at indrette planlægningen frem mod næste års Tour de France. Jeg skal holde mig i gang, men det bliver så på et mere beskedent ambitionsniveau og eventuelt som hjælper for ryttere som Denis Menchov og Michael Boogerd, der ser ud til at være på toppen nu«, konstaterer Michael Rasmussen, der trods sin aktuelle situation tumler med planer om VM-deltagelse i Madrid i september.

»Jeg har næsten altid kørt godt i Spanien, og jeg er ikke sikker på, at ruten udelukkende er for sprintere. Det ses også af, at Italien f.eks. agter at stille op med både Alessandro Petacchi og Paolo Bettini som kaptajner, og jeg har meddelt Brian Holm, at jeg er til rådighed«.

Tysk folkefest
Som det kan forstås, behøver de væsentligt mere motiverede aktører i Deutschland Tour ikke frygte konkurrence fra Michael Rasmussens side, men den danske klatrespecialists beskedne indgangsvinkel til de forestående strabadser ændrer absolut intet på, at der er lagt op til en tysk folkefest af gigantiske dimensioner.

Selv om det under Post Danmark Rundt kunne fastslås, at vi er ganske godt med herhjemme, er tilskuerfremmødet langs de tyske landeveje af overvældende omfang. Og det skader næppe interessen, at værtslandets superstjerne Jan Ullrich har meldt ud, at han målrettet går efter sejren.

»Det passer mig glimrende, at Deutschland Tour har flyttet termin fra juni til august. Tidligere var det et løb, der først og fremmest indgik i forberedelserne til Tour de France. Nu ligger det på et tidspunkt, hvor jeg normalt er i god form efter Touren, og jeg føler mig meget veloplagt. Løbet bliver sandsynligvis afgjort på den etape, der slutter på Rettenbachferner i 2.684 meters højde samt på den afsluttende enkeltstart i Weinheim, men ruten ser så krævende ud, at det gælder om konstant at være koncentreret«, fastslår Ullrich.

Svært for sprinterne
Deutschland Tour bevæger sig udelukkende i den sydligste halvdel af Tyskland, og første punkt på programmet er dagens 170 km fra Altenburg til Plauen, hvor sprinterne sandsynligvis får lov at komme til orde, men ellers bliver det altså ryttere med helt andre egenskaber, der indtager hovedrollerne.

Det har Team CSC's Jens Voigt, der sidste år sluttede på andenpladsen efter Bobby Julich, også indset.

»Jeg stiller op med forhåbninger om at gøre en god figur på hjemmebane, men dette års løb er helt oplagt for folk med bedre evner i bjergene end mig. Nu er der ikke længere kun tale om én enkelt etape, hvor det går opad, men adskillige, og det bliver nok for meget for mig«, vurderer Jens Voigt.

CSC stiller foruden de to med Kurt Asle Arvesen, Frank Schleck, Peter Luttenberger, Luke Roberts, Christian Müller og Matti Breschel. Hos Quick Step indgår Årets Cykelrytter, Mads Christensen, i truppen.