Keld Bordinggaard, Morten Olsens assistent, bliver bragt i spil som kandidat til posten som ny A-landsholdstræner i Dansk Boldspil-Union, hvis Morten Olsen beslutter sig for at træde tilbage og gå andre veje i sin trænerkarriere, når hans kontrakt udløber næste sommer efter VM-slutrunden i Tyskland. Flere gange har Keld Bordinggaard, der på assistenttrænerposten afløste Brøndby-træner Michael Laudrup i august 2002, ellers givet udtryk for, at han nok har ambitioner om engang at blive landstræner, men at han føler, at han har behov for »komme ud« og prøve noget mere, inden det eventuelt kunne blive aktuelt. Bordinggaard er 'en ubetinget succes' DBU-generalsekretær Jim Stjerne Hansen, der skal ansætte den nye landstræner, såfremt Morten Olsen stopper, vil imidlertid ikke straks tage et nej fra Bordinggaard for gode varer. »Michael Laudrup sagde også engang, at han ikke skulle være træner. Han ændrede mening. Det kan Keld Bordinggaard også gøre. Han er en ubetinget succes i det arbejde, han på alle fronter laver i DBU, og han er en fremtidens mand som landstræner«, siger Jim Stjerne Hansen. 'I dialog med andre' Keld Bordinggaard fortæller, at han har haft en snak med generalsekretæren. »Vi er enige om at tage stilling 'til nogle ting' engang i efteråret«, forklarer Keld Bordinggaard. »Og jeg sagde til Jim, at jeg er i dialog med 'andre', men at jeg ikke har fået konkrete tilbud«. Det ligger helt fast, at Keld Bordinggaard under alle omstændigheder forlader assistentposten, fordi han vil have sit eget hold. U21-landsholdet en mulighed Det behøver nødvendigvis ikke at være et klubhold. Der har været spekulationer i gang om, at Keld Bordinggaard vil være den rigtige efterfølger for Flemming Serritslev, som holder op som træner for U21-landsholdet. Michael Laudrup er naturligvis også er et landstræneremne, men Jim Stjerne Hansen tolker Brøndby-trænerens udmeldinger sådan, at Laudrup ikke er interesseret i at efterfølge Olsen, hvis det bliver til sommer. Landsholdsspillerne håber, at Morten Olsen fortsætter - fordi han er den bedste til jobbet. Jim Stjerne Hansen regner ikke med at skulle forhandle med Olsen før efter VM-kampene i september.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























