FC Københavns forsvarsprofil Michael Gravgaard fik en bemærkelsesværdig debut i 4-1-sejren over England. Han både scorede på hovedstød og blev efterfølgende fremhævet af Morten Olsen som en spiller, der »lignede en mand, der har prøvet de her kampe mange gange før«. «Det er vist det, man kan kalde en drømmedebut. Det er det vildeste, jeg har prøvet med de tilskuere. Det var en fantastisk følelse, da jeg scorede, og det gik generelt godt. Men det er virkelig også et nemt hold at komme ind på. Og i bund og grund er det ikke anderledes end på klubholdet, hvor man jo også bare skal sørge for at gøre en god figur«, sagde Michael Gravgaard, som scorede til 3-0 efter Claus Jensens hjørnespark. Ros til Agger Også Brøndby-talentet Daniel Agger blev skamrost fra alle kanter efter kampen blandt andre af Morten Olsen, Thomas Gravesen og holdkammerat Per Nielsen. »Jeg må nok sige, at det var et højdepunkt for mig. Det var det største, man kan opleve. Vi har vundet 4-1 over England, så det siger sig selv. Det er altid en stor ære, når man træder ind i landsholdsdragten, og med 40.000 tilskuere i ryggen var det klart en fantastisk oplevelse«, sagde Agger, som imponerede i sine dueller med Wayne Rooney - blandt andet ved at udfinte Manchester United-esset ved baglinjen i første halvleg. Svær beslutning for Olsen Nu venter for Morten Olsen en svær beslutning, hvis Martin Laursen og Thomas Helveg bliver klar til kampen mod Tyrkiet. For med roserne til Agger, Nielsen og Gravgaard bliver det sikkert svært at hive dem ud igen. »Jeg er glad for, at vores forsvar stod utrolig godt. Der var lidt problemer med andenboldene, men hele holdet bevægede sig flot mod et stærkt engelsk hold. Det har givet svar på, at ligegyldig hvem vi mangler, så mangler vi ikke nogen«, sagde Morten Olsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























