Arsenal har sikret sig det 18-årige spanske stortalent Cesc Fabregas' ydelser helt frem til sommeren 2011. Midtbanespilleren, som kom til London-klubben fra FC Barcelona for små to år siden, spillede i sidste sæson 34 kampe fra start for Arsenal og fik spilletid i samlet 46 opgør. Ganske imponerende i en alder af blot 17 år. Fabregas, som fyldte 18 i maj, debuterede for Arsenal i oktober 2003 - da var han 16 år. Arsenal solgte i sidste måned anføreren Patrick Viera til Juventus og det ventes at det 18-årige undtagelsestalent vil få stor indflydelse på Arsenals mandskab i de næste mange sæsoner.
Arsenal forlænger med stortalent til 2011
Lyt til artiklen