Efter en indsats, der nok gav sved på panden, og som sikkert har været hård i løbemeter - men som i bund og grund var et godt stykke fra Esbjergs standard og endnu længere fra det, holdet drømmer om at kunne præstere - måtte det vestjyske mandskab luske fra banen efter et 1-0-nederlag til Tromsø i den første af de to holds UEFA Cup-kvalifikationskampe. Om to uger er der returkamp højt oppe i Norge, og Esbjerg har nu kun et spinkelt håb om at gå videre til næste runde - for det fysisk stærke norske hold, der er hårdt ramt af modvind i denne sæson, har desperat brug for sportslig succes. Og en sådan vil det være at gå videre i turneringen på bekostning af det danske favoritmandskab. Rodet foretilling Det var ikke godt, det der blev leveret på det blæsende og råkolde Esbjerg Stadion, det var faktisk noget værre rod. Og den 'meningsmåling', der ledsagede Esbjerg-holdet til pausen og efter de 90 minutters knoklefodbold, var heller ikke til at tage fejl af. Tilskuerne var frustrerede, skuffede og utilfredse. Og med rette. Vist var nordmændene energiske, vist stod de godt i forsvaret, og vist var de parate til at forstyrre Esbjergs midtbane. Skæve vestjyder Men det var altså ikke nordmændenes fortjeneste, at Esbjerg-spillerne ikke kunne ramme hinanden med tre afleveringer på stribe. Eller at de ikke formåede at skabe bredde i spillet, men halsede forvirrede og rådvilde rundt i klumpspillet midt på banen. Det var ganske enkelt ringe fodboldspil - og ikke en værdig indsats mod et Tromsø-mandskab, der ligger næstsidst i Tippeligaen, og som netop har fyret sin træner. Esbjerg-præstationen var 'under daglig vande' og langt fra det niveau, jyderne normalt holder i Superligaen. Smuk scoring Tromsø kom foran efter ti minutters spil, da Hans Aage Yndestad fra egen banehalvdel leverede en sand og dyb dåseåbner-aflevering gennem flokken af spillere - og sendte den forbavsende umarkerede frontløber Lars Iver Strand af sted mod Esbjerg-målet. Og fra 20 meters afstand eller noget i den stil, og godt ude i venstre side, løftede Strand bolden over Esbjergs målmand, Lars Winde, der blev fanget på mellemhånd. Smukt. Berglund missede Esbjerg havde, trods slapheden i det fremadrettede spil, også muligheder i første halvleg - men da Fredrik Berglund stod helt fri tæt under mål efter et kvarters spil, bragede han bolden over mål. I anden halvleg kom der mere kraft i Esbjerg-spillet - og det pres, engagement og 'raseri', der var savnet før pausen, blussede op og tog til i takt med urets tikken frem mod de 90 minutter. Afbrændere Spillet blev ikke bedre, men den stærke vilje gav et chance-overtag, og der var muligheder for udligning. Den sidste kom, efter to virkelig slemme afbrændere fra Michaël Murcy tæt under mål, i spillets overtid, da Jakob Poulsen drønede et frispark fra kanten af straffesparksfeltet mod Tromsø-målet - og Poulsen havde nær blæst den glimrende norske målmand med ind i nettet. Men han stod fast og hindrede Esbjerg-udligningen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























