Italiensk talent stoppede Bassos sejrsstime

Paride Grillo fra Panaria holdet kører først over stregen i Odense. - Foto: Claus Bonnerup
Paride Grillo fra Panaria holdet kører først over stregen i Odense. - Foto: Claus Bonnerup
Lyt til artiklen

CSC-stjernen Ivan Basso måtte på fjerde etape af Post Danmark Rundt se sig besejret af Paride Grillo fra Panaria holdet. Den 22-årige italiener vandt massespurten i Odense, og han brød dermed Bassos sejsrække på tre etapesejre. Med langt over en cykellængde ned til Alexandre Usov fra AG2R og holdkammeraten Tomas Vaitkus, kunne Paride Grillo juble et godt stykke før stregen over sin anden sæsontriumf. »Jeg vil gerne sende en stor tak til holdet, for de kørte spurten perfekt for mig. Jeg kører normalt ikke godt i dårligt vejr, så da solen kom frem i dag, var jeg straks klar«, sagde det 22-årige italienske talent, der er i gang med sin første sæson som professionel. Basso fører fortsat Basso kom ind på en 37.-plads i samme tid som etapevinderen, skriver Ritzau. I den samlede stilling er Basso stadig foran med 1,45 minut ned til T-Mobiles Daniele Nardello. Det danske talent Martin Pedersen fra Team-GLS kom ind på fjerdepladsen efter de 90 fynske kilometer fra Assens til Odense. Enkelstart i Nyborg Senere i aften køres femte etape i Nyborg, som er en enkeltstart på 13,8 kilometer. Basso er storfavorit til at vinde etapen, og meget skal dermed gå galt, hvis det ikke skal ende med en CSC-triumf, når sidste etape køres søndag på Frederiksberg Allé.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her