Luis Figo skriver i dag under med Inter, og portugiseren bliver om kort tid præsenteret i klubben efter det obligatoriske lægetjek. Den teknisk dygtige Real Madrid-spiller bliver dermed den tredje spiller fra den spanske klub, der skifter til den italienske klub i sommerpausen. Den 32-årige midtbanespiller ankommer ifølge den italienske avis Gazzetta dello sport i dag til Milano for at blive lægeundersøgt og for at sætte sin underskrift på en kontrakt med klubben, der sidste sæson nåede en tredjeplads i Serie A. Den spanske avis El Pais mener dog at vide, at aftalen endnu ikke er endeligt på plads. Der mangler en sidste lønforhandling, før parterne skriver under. Det skulle dreje sig om en to-årig aftale, hvor Figo kan indkassere 3,5 millioner euro i kvartalet. Fem år i Real Da underskriften ikke vil være på papiret inden midnat, kan den portugisiske landsholdsspiller ikke figurere i Champions League-kvalifikationen mod det ukrainske hold Shakthar Donetsk. Han vil dog være med, hvis Inter som ventet går videre i turneringen. Real Madrid har indirekte opfordret Luis Figo til at søge andre græsgange, og gav tilladelse til forhandlingerne med Inter. Dermed er Luis Figos fem år lange ophold i Real Madrid ovre, selv om hans kontrakt løber et år endnu. Midtbanespilleren kom til klubben i et kontroversielt skifte fra FC Barcelona. Milano-klubben har i sommerens løb hentet flere prominente spillere. Midtbanespilleren Santiago Solari og forsvarsspilleren Walter Samuel er kommet til fra Real Madrid, og Inter får nu endnu en spiller fra den spanske klub i stalden. Måske flere Inter-indkøb Klubbens præsident Massimo Moratti vil dog ikke sige, at Inter nu lukker sommerens spillerhandel. »Vi er stolte over det, vi har opnået, men arbejdet fortsætter«, siger han til Gazzetta og udelukker dermed ikke, at klubben stadig ser sig omkring efter interessante forstærkninger. Figo blev i 2000 kåret som årets europæiske fodboldspiller af det anerkendte magasin France Football, men har på det seneste ikke været tilfreds med ofte at skulle sidde på bænken i kongeklubben. Efter lang tids spekulationer om Figos fremtid, skal han altså nu til at finde sig til rette i en ny klub og må her konkurrere mod Van der Meyde og Stankovic om pladsen på højre midtbane.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Live: Martin Lidegaard: »Der er gjort et fantastisk arbejde«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager