Før eftermiddagens udekamp i Farum mod ønskemodstanderen FC Nordsjælland, der aldrig har taget så meget som ét superligapoint fra FC København, uddeler FCK-træner Hans Backe store roser ud til de nyansatte tidligere Viborg-spillere, målmanden Jesper Christiansen og midtstopperen Michael Gravgaard.
»Det er to personligheder med karisma«, siger Hans Backe og tilføjer:
»Gravgaard er en ledertype, der kan gå forrest«. Allbäcks intelligente løb
Hans Backe har også været godt tilfreds med svenske Marcus Allbäcks angrebsspil.
»Han har været overraskende god med teknisk fint spil og intelligente løb oppe foran«. Tobiasen ude af truppen
Mod FC Nordsjælland bringer Hans Backe endnu en debutant på banen, den norske forsvarer André Bergdølmo, der går ind i startopstillingen som venstre back, så Lars Jacobsen kan rykke over i højre. Dermed ryger Ole Tobiasen helt ud af truppen.
FCK-træneren føler, at præstationerne i de to første kampe, mod AaB i Aalborg og AC Horsens i Parken, faktisk har været bedre og solidere, end man kunne have forestillet sig med et hold, hvor der skal spilles en del nye spillere ind. God sammenhæng
»Matchbilledet har været positivt for os. I anden halvleg mod AaB styrede vi begivenhederne ganske godt, og defensiven har set meget solid ud. Vi har været teknisk gode i offensiven. Vi vidste, at oprykkerne fra Horsens ville stå lavt på banen, og det kan af og til give visse problemer, men vi kontrollerede modstandere og kamp fra først til sidst«.
»Holdet har med det samme hængt godt sammen. Det har naturligvis noget at gøre med, at de spillere, vi har fået ude fra, er vant til 4-4-2-systemet i det grundkoncept, vi bruger. De nye er hurtigt kommet ind i holdrytmen«, forklarer Hans Backe. Midtbanemand kan være på vejSkal FCK have flere nye spillere, inden transfervinduet lukker 31. august?
»Vi ser os altid rundt omkring, og det kan godt ske, at vi skal have én ny spiller mere - hvis vi kan få én, som kan gøre os endnu stærkere. Det er ikke fair over for dem, vi har, at udtale sig om hvilken plads en eventuel ny mand udefra skal spille. Men jeg kan sige, at hvis vi køber, bliver det en mand til midtbanen«. Fåmælt BackeEr det dig, der peger på de nye spillere, som FCK skal have? Spørgsmålet stilles, fordi du jo måske er væk til januar, når norske Ståle Solbakken muligvis skal være ny FCK-cheftræner?
»Det sidste har jeg ingen kommentar til«. »Jamen, er du træner i FCK til foråret?«
»Jeg siger ikke mere om det emne«. Du har kontrakt til udgangen af juni 2006. Opfylder du den?«.
»Det er normalt, man gør det«. Tilbage til første del af spørgsmålet. Er du med til at finde og bestemme hvilke spillere, FCK skal have?
»Ja. Ingen andre kendte så meget til Marcus Allbäck og Peter Ijeh, som jeg gjorde«. Det samme billede
Hans Backe eller Ståle Solbakken? FCK vil spille med om DM-guldet lige til det sidste.
Hans Backe: »Det er tidligt efter kun to spillerunder at komme med forudsigelser og vurderinger, men jeg tror, at ligaen vil tegne sig som vanligt. FCK og Brøndby skal slås om mesterskabet - og så vil FC Midtjylland og måske Esbjerg komme med op i toppen. Og OB bør vel også gøre det«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























