»Man skal holde, hvad man lover«, sagde Silkeborgs midterforsvarer Jens Bertel Askou efter gårsdagens kamp mod SønderjyskE. Inden kampen havde forsvareren lovet, at han ville score, og med fem minutter igen, havde han headet det afgørende mål i nettet. Der var mange af Askous kolleger i Silkeborgs omklædningsrum, der var glade for, at man tilsyneladende holder sine løfter, der hvor han kommer fra. Skadesplaget hjemmehold Det var meget karakteristisk, at det var en midterforsvarer, der afgjorde kampen. Silkeborg har halvandet angreb på skadeslisten, og spillede derfor med de normale midtbanespillere Thomas Raun og Muhammed Akinci i front. SønderjyskE spillede kun med Rasmus Johansen på toppen. Det skulle gøre plads til de offensive kanter Peter Nymann Mikkelsen og Simon Poulsen. Underholdende, aldrig velspillet Selv om udgangspunktet lyder defensivt, var SønderjyskEs taktik med offensive kanter dog medvirkende til at skabe en underholdende første halvleg - velspillet blev kampen aldrig. Både når SønderjyskEs fløjspillere udfordrede langs sidelinjerne, og når de trak ind i banen, skabte de problemer i Silkeborgs forsvar og midtbane - som i begyndelsen led under af at være en mand i undertal. Nagel åbnede Hjemmeholdet bidrog ikke meget til festen i de første tyve minutter, og der skulle en sønderjysk brøler til at sætte dem i gang. Silkeborgs Martin Ørnskov Nielsen pillede meget let bolden fra Simon Poulsen, hvorefter Ørnskov spillede Simon Nagel fri til en sikker scoring. Det så således ud til, at Silkeborg havde løst deres angrebsproblem, mens et andet spørgsmål stadig stod åbent. God debut For Silkeborgs keeper, Henrik Ibsen, brækkede nemlig en finger i ugen op til kampen, og derfor har midtjyderne kigget mod Skotland og Aberdeen, hvor de har sikret sig den engelske David Preece. Og nok havde briten spillet mere end 100 kampe i Skotland, men havde han dog kun trænet en enkelt gang med Silkeborg, inden det gik løs. David Preece spillede dog en flot kamp og holdt i et par situationer - mere om dem senere - sit hold med i kampen. Sand udlignede Englænderen var også uden chance, da kampens bedste spiller, Peter Sand, udlignede efter en lille halv time. Målet faldt efter et hjørnespark, hvor Peter Sand strakte hals og dirigerede bolden ned i det fjerneste hjørne. Kampens tredje mål faldt blot fire minutter senere, hvor SønderjyskE lavede endnu en forsvarsfejl, som Silkeborg straffede. To hurtige mål Det var denne gang Thomas Olsen, som fangede en sjusket aflevering frem i banen, hvorefter han flot spillede Thomas Raun fri. Thomas Raun sparkede den ligeså elegant ind ved højre stolpe. Sønderjyderne fik udlignet umiddelbart inden pausen, da David Preece for en gangs skyld var usikker og ikke fik bokset et indlæg godt nok væk. Den bold fangede Henrik Jørgensen, som fik raget endnu en udligning i mål i to forsøg. I anden halvleg så spillerne meget trætte ud på den regntunge bane, og underholdningsniveauet faldt. Begge hold spillede langsomt, og SønderjyskEs lovende kantspil gik helt i stå. Kompakte sønderjyder Silkeborg havde bolden det meste af tiden, men en kompakt sønderjysk defensiv forhindrede hjemmeholdet i at blive rigtig farlige. De største chancer tilfaldt gæsternes Rasmus Johansen. Men så viste David Preece, hvad han var værd. Specielt da målmanden gled ned og snuppede bolden foran støvlerne på den helt fri Rasmus Johansen, kunne man høre lettelsens suk, over at Rasmus Johansen blev den lille. Viggo J. var glad for sejren Lille kan man ikke kalde Jens Bertel Askou, som brugte alle sine 190 centimeter til at sikre Silkeborg sejren fem minutter før tid i den uskønne fodboldkamp. Silkeborgtræner, Viggo Jensen, havde heller ikke det helt store at sige om spillet efter kampen. Da han blev spurgt, hvad han glædede sig mest over - ud over sejren naturligvis - lød svaret: »Sejren«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Trump til Kongressen: 'Fjendtligheder' mod Iran er nu afsluttet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























