En andenplads midt i VM-finalen druknede i den mælkesyre, der på de sidste 50 meter satte Louise Ørnstedts normale finish ud af spillet og resulterede i en syvendeplads til den 20-årige dansker. »Der var slet ikke noget at skyde med. Det er på de sidste 50 meter, jeg normalt kan vinde løbene, men jeg var fuldstændigt syret til. Den eneste trøst er, at jeg ved med mig selv, at jeg gjorde alt hvad jeg kunne, men i dag var det bare ikke nok til at vinde«, forklarede den drypvåde Louise Ørnstedt om finaleoplevelsen, som hun håber at kunne ryste af sig, inden det i eftermiddag gælder det indledende heat i 50 meter rygcrawl. Hurtigere end i semifinalen Med 1.01,36 min. var hun en tiendedel sekund hurtigere end i semifinalen, men fortsat næsten et sekund fra den danske rekord fra marts i år, der i VM-finalen havde rakt til en sølvmedalje. Finalen fik nemlig en overraskende vinder i Kirsty Coventry fra Zimbabwe, den olympiske mester på den dobbelte distance, der med sin afrikanske rekord i 1.00,24 min. var klart foran både den forsvarende verdensmester, tyskeren Antje Buschschulte (1.00,84) og den amerikanske OL-guldvinder og verdensrekordholder, Natalie Coughlin (1.00,88). Bane 1 vandt guld Da Louise Ørnstedt for to år siden i Barcelona vandt VM-sølv i samme disciplin, skete det fra bane 1, hvorfra Kirsty Coventry i går sikrede sig guldet. Også i finalen inden havde en svømmer - for tredje gang ved VM-stævnet - vundet guld fra en yderbane, hvilket betyder at vedkommende var kommet til finalen med en af de to dårligste kvalifikationstider. Laure Manadou blev verdensmester i søndags i 400 meter fri fra bane 8, og i går var det den 17-årige amerikaner Kate Ziegler, der på bane 7 i sit første internationale stævne førte fra start til mål og vandt 1.500 meter fri i 16.00,41 min., der er alle tiders tredjehurtigste tid.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema