Der bliver ingen dansk triumf på podiet i Paris, når Tour de France slutter. Den danske bjergkonge Michael Rasmussen tabte sin tredjeplads efter en frygtelig enkeltstart. To gange faldt den danske rytter i den prikkede bjergtrøje i asfalten og tre gange måtte han udskifte sin cykel. Dermed var danskeren chanceløs i kampen mod den tyske tempomaskine Jan Ullrich, der kørte en mere end solid enkeltstart. Fra nummer tre til nummer syv Allerede da Michael Rasmussen havde fuldført halvdelen af etapen havde han sat tre minutter til mod tyskeren. Inden etapen førte han med to minutter og 19 sekunder over Jan Ullrich. Michael Rasmussens dårlige enkeltstart betød også, at han måtte se sig overhalet af både Ivan Basso og Lance Armstrong. Danskeren var tydeligvis rystet og havde svært ved at få noget som helst til at fungere og senere kørte han i grøften, og alle uheldene betød, at han røg ned som nummer syv i den samlede stilling. Sejr til Armstrong Jan Ullrich formåede dog ikke at køre at så stærkt, at han kunne bringe CSC´s Ivan Bassos andenplads i fare. Ullrich slog godt nok italieneren med mere end et minut, men det var langt fra nok til nå et trin højere op på podiet. Lance Armstrong vandt enkeltstarten og fik dermed en etapesejr i sin sidste Tour-deltagelse. Etapen blev en sand magtdemonstration af Armstrong, der pulveriserede alt og alle på den sidste rigtige etape inden paraden i morgen til Paris. Armstrong var hurtigere end Jan Ullrich på andenpladsen, mens Alexandre Vinokourov sluttede som nummer tre. CSC-kaptajn Ivan Basso lagde ellers hårdt ud og var sensationelt hurtigst på den første mellemtid efter 17 kilometer. Men på de følgende kilometer fik både Armstrong og Ullrich for alvor fart i cyklerne, og så gled Basso ned i stillingen og sluttede som nummer fem efter landsmanden Bobby Julich.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























