Blot otte minutter var der spillet i den bløde aftensol på Esbjerg Idrætspark, da Jan Kristiansen åbnede Superligaen med et drømmehug fra kanten af feltet. Et godt indlæg fra højreback Kolja Afriyie ramte Kristiansen perfekt med venstre ben, og bolden drønede ind bag Arek Onyszko i OB's mål. Berglund på pletten Inden opgøret havde Esbjerg og OB scoret 55 mål i de 15 kampe, de har spillet mod hinanden, det forventede målrige opgør var således skudt i gang lige efter drejebogen. For godt ti minutter senere fortsatte vestjyderne med det, de er imponerende gode til; en præcis lang bold, et aggressivt ryk og et mål. Således spurtede svenske Fredrik Berglund rundt med armene over hovedet i sin velkendte jubelpositur, efter den hurtige franskmand Michäel Murcy ubesværet havde sat Alexander Aas af og uselvisk spillet bolden videre, så Berglund kunne sætte en følsom fod på og placere bolden til højre for Onyszko. Fynsk usikkerhed 2-0 til Esbjerg efter 22 minutters spil, korslagte arme og mørke solbriller hos fynboernes nye skotske træner, der kiggede på sine skosnuder og dernæst de jublende vestjyder. Det lignede en vestjysk målfest og ikke just den håbede fynske premiere i Danmarks bedste fodboldrække, efter trænerparret Klavs Rasmussen og Troels Bech blev fyret, da sæsonen sluttede i juni. Esbjerg mødte ellers med en elendig indsats fra sidste uges førsterundenederlag i UEFA Cup-kvalifikationen mod Flora Talinn fra Estland, og uden anfører Jess Thorup, der blev solgt til den norske klub Ham Kam i sommerpausen. Men træner Ove Pedersen insisterede på, at det i stedet ville give flere af klubbens unge spillere mulighed for at omsætte deres talent til effektivt superligaspil. Chancer til at lukke kampen Således så gjort, og spillet flød trægt for fynboerne, hvor direktør Kim Brink inden kampen forklarede, at det ville være ærgerligt at have haft en god optakt og så tage hjem uden point. Assistenttræner Michael Hemmingsen supplerede med et taktisk oplæg, der gerne skulle give aggressive og spilstyrende fynboer fra start. Det så imidlertid ikke ud til at lykkedes - i hvert fald ikke i første halvleg. Bolden blev snarere afleveret end spillet, kæderne raslede rustent og trods en god chance til Jonas Borring i begyndelsen af anden halvleg, slog Esbjerg hurtigt kontra. Berglund kunne have lukket kampen, men Onyszko fik hænderne på og afværget angrebet. Mål tændte OB'erne OB så ud til at savne Steffen Højer, der har scoret næsten en tredjedel af fynboernes mål de seneste to sæsoner og som er skiftet til Viborg, men så vendte billedet. Nikolaj Høgh kom på den forkerte side af en lang bold i eget felt, den fik Søren Berg i stedet fat i, og selv om afslutningen var lidt forkølet, kom bolden i mål til reducering 2-1. Og et kvarter senere var det skotske Bruce Rioch, der knyttede nævnerne, mens de godt 6.000 vestjyske fans stirrede vantro på spillet. Selvmål af Løvenkrands Søren Berg stak en flad bold ind i feltet, som Tommy Løvenkrands ikke kunne få ekspederet uden om Esbjergs net, og således åbnede et selvmål kampen på ny. Og som humøret ikke var mørkt nok, begyndte regnen at sile, så spillerne skøjtede rundt, og tilfældighederne fik en fod med på det glatte græs. Esbjerg-træner Ove Pedersen tog Jakob Poulsen og Michäel Murcy ud til fordel for Jesper Jørgensen og Simon A. Pedersen, og den unge angriber var straks fremme og presse OB's forsvar. Trætheden meldte sig i begge lejre, tacklingerne kom for sent, og suppleret med et par kontroversielle dommerkendelser mod kampens slutning begyndte frustrationen af spille med. Spillet bølgede frem og tilbage uden nogen af holdene rigtig fik overtaget, og Esbjerg måtte erkende, at en sejrrig første halvleg blev smidt væk på et øjebliks uopmærksomhed i forsvaret, et uheldigt selvmål og en stribe fynboer, der vågnede gevaldigt op efter pausen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.