Selvtilliden fejler ikke noget hos Michael Rasmussen. Den er så stor, at han ikke er bange for at lægge det størst mulige pres på sig selv. Nemlig med udmeldingen om, at han kan blive manden, der støder Lance Armstrong fra tronen i Tour de France. »Jeg er kun 38 sekunder efter ham, så ja, jeg kan vinde Touren«, siger Michael Rasmussen til Ritzau. Rasmussen VIL angribe Etapeprofilen for etaperne lørdag og søndag i Pyrenæerne virker nærmest uhyggelige. Bare ikke for Michael Rasmussen, der lover, at han vil forsøge at fravriste Lance Armstrong den gule trøje. »Jeg kan ikke være tilfreds med at være nummer to uden at have prøvet at angribe«, siger Michael Rasmussen, der ellers ikke ville komme ind på taktikken, der kan ventes fra Rabobank-rytterens side. Det må morgendagen vise, for det kommer også an på, hvor stærkt de andre kører, siger Michael Rasmussen, der er fuldt ud klar over, hvor vigtig den kommende weekend bliver. »Det er der, Touren bliver afgjort langt hen ad vejen«, lyder det fra nummer to i løbet. Ærgelig over at miste konkurrent Det bliver dog uden Illes Balears-stjernen Alejandro Valverde som modstander. Fredag måtte den unge spanier, der vandt etapen til Courchevel, stige af cyklen som følge af et ødelagt knæ. En udvikling, som Michael Rasmussen beklagede i målområdet. »Det er ærgerligt, for Tour de France er verdens største cykelbegivenhed, så det er trist, han ikke er med. Han virkede skarp, og det ville have været en stor duel«, mener indehaveren af den prikkede bjergtrøje.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























