Selv om Lance Armstrong viste klasse, da han i går satte den prikkede bjergtrøje og øgede forskellen ned til nummer 2, danske Michael Rasmussen, har amerikaneren ydmygheden i behold før dagens etape i Pyrenæerne. »Med den etape vi har foran os og de strabadser, vi lige har overstået, kan ingen ane, hvordan tingene udvikler sig«, sagde Lance Armstrong efter gårsdagens etape, der tærede hårdt på kræfterne hos den mangedobbelte Tour-vinder. »Spørgsmålet er, hvor frisk jeg vil være til næste etape, for der er ingen tvivl om, at denne har taget hårdt på alle. Og det skulle ikke undre mig, om flere ryttere inden længe må trække sig ud af løbet. Selv vil jeg forsøge at kontrollere begivenhederne så godt som muligt. Der bliver ikke tale om vilde angreb fra min side«, Festfyrværkeri af klatreture I dag fortsætter Pyrenæer-prøvelserne med de 205,5 km fra Lézat sur Lèze til Saint Lary Soulan, hvor finalen udgøres af den 10,5 km lange færd op til Pla d'Adet - den næstsidste af bjergene i årets Tour, som er klassificeret udenfor kategorierne - i 1.680 meters højde med en gennemsnitlig stigningsprocent pål 8,3. Men inden det kommer så vidt, bydes på et festfyrværkeri af klatreture, og dagen omfatter i alt seks bjergspurter med maksimalt 110 point at vinde. En hård mundfuld for selv Armstrong, der langt fra virkede urørlig på gårsdagens etape - hvilket Tour-kongen da også måtte indrømme: »Jeg er imponeret over både Ivan Basso og Jan Ullrich. Begge var klart stærkere end i Alperne. Ivan var nok den bedste af dem, og det var jo også ham, der satte angrebene ind. Men Jan var årvågen hele tiden og konstant på hjul, og den aggressive stil T-Mobile lagde for dagen på denne etape har jeg fuld respekt for«, sagde Armstrong i går. Årets skrappeste etape Danske Michael Rasmussen kender godt til dagens rute, som han uden at tøve kalder for årets skrappeste: »Jeg har tidligere på året kørt ruten sammen med min holdkammerat Denis Menchov, så jeg ved, hvad der venter, og der er ingen tvivl om, at det er den skrappeste etape af samtlige i årets Tour. Bjergene bliver hårdere og hårdere, længere og længere, stejlere og stejlere. Sådan føltes det i hvert fald under træningen, og nu har vi oven i købet to ugers intens konkurrence bag os, så det bliver givetvis en barsk dag at komme igennem«, siger Michael Rasmussen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce