»Den brasilianske tank«, kaldte avisen O Globo i Rio de Janeiro ham i voldsomt rosende vendinger forleden. Flere tyske aviser vurderede hans indsats, med to scoringer og et tilkæmpet straffespark i 3-2-opgøret mod værtsnationen, til »verdensklasse«. Den 23-årige Inter-angriber Adriano blev helten i verdensmestrenes semifinalekamp mod værterne i Confederations Cup, og nu stilles der store forventninger til ham i finalen onsdag aften mod Argentina. Adriano nyder succesen, men er alligevel lidt bekymret, har han givet udtryk for. Ronaldo, Cafu og Carlos på ferie Han tænker frem til VM-slutrunden næste år og frygter, at uanset hvad han præsterer i øjeblikket, vil han blive sat på bænken, når Brasilien skal forsvare VM-titlen. Det nye stjerneskud Robinho er udset til at danne angrebspar med Ronaldo - der sammen med Milan-backen Cafu og Roberto Carlos fra Real Madrid har fået fri fra turneringen i Tyskland. Adrianos store drøm har i mange år været at spille sammen med Ronaldo, der er hans forbillede. Det påstås, at Adriano som 19-årig valgte at forlade Flamengo i Rio de Janeiro og flytte fra Brasilien til Inter Milano, hvor Ronaldo var. Efter kort tid lejede Inter ham ud til Fiorentina, og så blev han købt af Parma. I januar sidste år hentede Inter Adriano tilbage - men da var Ronaldo væk. Også Real Madrid er interesseret Hvor længe Adriano skal spille i Inter, kan ingen svare på. Han kan blive solgt i løbet af sommeren. Der har været mediespekulationer i England og Italien om, at Chelsea vil give godt 90 millioner euro for ham. Og på rygtebørsen har det også været nævnt, at Real Madrid er lidt varm på Adriano. Adriano vil passe godt til engelsk fodbold, fordi han er så fysisk stærk, robust og bruger sin krop effektivt og elsker et godt 'slagsmål'. Han spiller ikke typisk 'samba-fodbold' som mange af sine landsholds-konkurrenter, der kan det hele med hæl og tå. Han er direkte, modig og aggressiv i sin spillefacon, og han sparker med stor kraft med begge ben. Uden for banen er den brasilianske målmager også lidt 'anderledes'. Han har brillanter i ørene, gyldne kæder om håndleddene, han går med dyre ure og er tatoveret med kinesiske skrifttegn. Comeback til Rivaldo? I øvrigt: Der kan blive ekstra hård kamp om de offensive pladser på det brasilianske VM-hold i næste sæson. Den 32-årige verdensmester Rivaldo har meldt ud, at han er meget interesseret i et comeback, efter at han har spillet en stor sæson for Olympiakos Piræus i Grækenland, hvor han var med til at vinde mesterskabet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce