Robbie McEwen demonstrerede for nylig under stor dansk bevågenhed i Aalborg, at de sprinteregenskaber, der har bragt ham så talrige triumfer på højeste internationale niveau, stadig udfolder sig på sprudlende succesrig maner. Den 33-årige australier, som både i 2004 og 2002 hjemførte den eftertragtede grønne trikot i Tourens pointkonkurrence, hævder, at endnu en førsteplads i den sammenhæng ikke er hovedmålet, og han har utvivlsomt også ret i, at det er væsentligt mere attråværdigt blot at vinde en etape, hvilket han da også selv har formået ved fem lejligheder - to gange endda på Champs Elysées. McEwen er efterhånden Tour-veteran, idet han efter debuten for Rabobank i 1997 har kæmpet sig igennem strabadserne i alt syv gange, og i modsætning til Giro d'Italia, hvor han har gjort det til en vane at sige farvel, når de skrappe bjerge melder sig, uanset om han er i besiddelse af pointtrøjen eller ej, har han hver gang kæmpet til vejs ende i Frankrig. I Alessandro Petacchis selvvalgte fravær - italieneren, der med 20 førstepladser suverænt er sæsonens mest vindende rytter, har nu udelukkende VM i Madrid for øje og forbereder sig til den opgave i Vuelta a Espana - må McEwen anses for øjeblikkets skrappeste afslutter, når de vilde vovehalse kommer samlet til mål. Og til forskel fra Petacchi er australieren i stand til at begå sig på egen hånd. Hans kølige overblik i de mest hektiske faser er eminent, og han formår i talrige tilfælde at finde det rette hjul på en af de formodet værste konkurrenter og så på de afsluttende meter uimodståeligt at skyde frem. Han har i Touren en meget stærk allieret i amerikaneren Fred Rodriguez, der ligeledes er en af de skrappeste i finalerne, men overordnet må han affinde sig med, at hans Davitamon-Lotto-mandskab også skal tage hensyn til landsmanden Cadel Evans, som i hvert fald indledningsvis er et bud på topplacering sammenlagt. Hvor holdbar Evans vil være, er så et andet spørgsmål. Det kan meget vel tænkes, at Davitamon-Lottos interesse efter de første, krævende stigninger koncentreres fuldt og helt om sprinterkongen. Robbie McEwen har i år udvidet gevinstkontoen med 10 sejre, og han vil på de franske landeveje optræde i den australske mestertrøje, som han erobrede i januar.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen