Jan Ullrich vil i 2006 være fritaget for den byrde, det i den aktuelle Tour de France-udgave fortsat er at skulle leve op til rollen som førsteudfordrer til en tilsyneladende uovervindelig Lance Armstrong, for om et år vil amerikaneren være ude af billedet. Men foreløbig må den 31-årige tysker altså leve med sin position. Uanset om eksempelvis Ivan Basso med sine resultater forekommer som en langt mere sandsynlig trussel mod Armstrongs herredømme end Ullrich, er det tyskeren, der fremhæves som den fremmeste Armstrong-rival. Også selv om Ullrich i de seneste måneder kun antydningsvis - med sejr på enkeltstarten i Schweiz Rundt - har overbevist om, at han skulle være bedre rustet til at tage Tour-kampen op end i de foregående sæsoner. Ullrich er en del af et særdeles kompliceret magtspil hos T-Mobile. Han er nemlig ikke ansat af chefen for cykelholdet Walter Godefroot, men direkte af den tyske megakoncern, der på et tidspunkt gav efter for et voldsomt mediepres, hvor Godefroot egentlig mente, at Ullrich kunne ryge og rejse. Denne topstyring har givet Ullrich et råderum, hvor den ellers meget strikse og succesrige Godefroot har været handlingslammet. Den belgiske veteran med en fortid som vinder i talrige betydende løb har besynderligt nok aldrig haft magt til at anfægte Ullrichs tvivlsomme træningsmetoder, fordi hovedpersonen er et så gigantisk navn på den tyske sportsscene. Godefroot har også måttet leve med, at Ullrich i sin omgangskreds stadig har den fyrede Telekom-sportsdirektør Rudy Pevenage som sin fremmeste rådgiver. Og ligeledes med, at en rytter som Tobias Steinhauser, der ser ud til at skulle blive Ullrichs svoger, for enhver pris skal indlemmes i Tour-truppen. Bjarne Riis har tidligere fremhævet, at han ville kunne bringe Jan Ullrich op på et hidtil uset præstationsniveau, men samarbejdet er aldrig etableret. Brian Holm lever i T-Mobile-virkeligheden og holder kortene tæt ind til kroppen. Men et kig ned i dem afslører dog, at det tyske mandskabs danske sportsdirektør imødeser drastiske udskiftninger, når Godefroot træder tilbage og overlader herredømmet til Olaf Ludwig. Foreløbig er det Jan Ullrich, det handler om. Det indikerer en tro på, at Jan Ullrich kan levere varen, men satsningen er efter undertegnedes mening forkert. Ullrich har det ikke i sig, og hvor han sidste år måtte kæmpe med Andreas Klöden, kan han se frem til, at Alexandre Vinokourov bliver en af hovedmodstanderne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen