Efter flere dage med spillerexit fra FC København, vender pilen den anden vej, når klubben torsdag klokken 11 kalder til pressemøde, hvor Niels-Christian Holmstrøm vil »orientere om nyt vedrørende spillertruppen«. For i forbindelse med den orientering vil FCK præsentere to - måske endda tre - nye spillere, som i den kommende sæson skal have den hvide trøje trukket ned over hovedet. Gravgaard At Viborgs målmand Jesper Christiansen er den ene af de tre, skulle være ganske vist. Anderledes spændende er det med spiller nummer to, men i følge Politikens oplysninger, er der også tale om nok en Viborg-spiller - nemlig Michael Gravgaard. Gravgaard har godt nok flere gange nægtet, at han var på vej fra Midtjylland til hovedstadsregionen. Men Politiken erfarer, at FC København - efter først at blive afvist af spilleren - har åbnet yderligere op for tegnebogen, og at det har fået Gravgaard til at hive teltpælene op af den jyske muld. FC København kan under alle omstændigheder godt bruge en spiller, som Michael Gravgaard, der med sin alsidighed kan anvendes både i forsvaret, på midtbanen og i angrebet, hvor han tidligere har scoret adskillige mål for Viborg. Og en svensker? Den tredje spiller, der vedvarende har huseret på rygtebørsen over nye FCK-spillere, er den snart 32-årige svenske forward Marcus Allbäck. Svenskeren har senest optrådt for Hansa Rostock, men kontrakten er udløbet, og dermed kan han hentes til Danmark på en fri transfer. Allbäck er en gammel kending af dansk fodbold, eftersom han i en periode optrådte for Lyngby, inden han i 1997 skiftede Nordsjælland ud med Bari i Italien. Forlader både Jesper Christiansen og Michael Gravgaard jyske Viborg har klubben sagt farvel til syv spillere siden sæsonafslutningen. Foruden de to nævnte er reservekeeperen Casper Jacobsen, Morten Poulsen, Mehdi Guerrouad og Klaus Kærgård, som er blevet solgt til FC Midtjylland, samt Christian Keller, der ikke ønskede at forlænge sin kontrakt, fordi han vil at prøve kræfter med udlandet (Torino fra den italienske serie B meldes som en af flere klubber, der er interesseret), forsvundet fra klubben. Rune Pedersen på rygtebørsen Politiken har forsøgt at få fat i træner Ove Christensen. For ganske som FC København er tvunget til at handle i den historisk korte sommerpause efter mandefaldet i spillertruppen, skal Viborg ud og hente nye spillere. Det lykkedes ikke at få fat på træneren, men på rygtebørsen cirkulerer i hvert fald målmand Rune Pedersens navn, som ikke længere er ønsket i AGF. Rune Pedersen var en del af den århusianske gruppe spillere, der var på den nok så omtalte 'druktur' efter et AGF-nederlag, og derfor skulle han efter sigende ikke koste mere end 100.000 kroner, hvilket der nok skulle være råd til i Viborg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
tema
Klumme