Virkeligheden er ved at vende tilbage for det græske landshold i fodbold efter den sensationelle triumf ved EM i Portugal sidste år. I dag blev Otto Rehhagels EM-guldvindere sendt ud af Confederations Cup efter et nederlag på 0-1 til Japan. Med nederlag i de to første kampe må grækerne erkende, at den sidste kamp i Gruppe B mod Mexico kun handler om æren. Et enkelt mål 25.000 tilskuere sad på lægterne på Waldstadion i Frankfurt, og de kunne se Masashi Oguro lave kampens eneste mål et kvarter før tid. Mexico og Brasilien mødes senere søndag i den anden kamp i Gruppe B.
Europamestre færdig ved Confederations Cup
Lyt til artiklen