I duellen mellem verdensmestrene og europamestrene viste Brasilien sig aldeles overlegne med en sikker sejr på 3-0 over Grækenland ved Confederations Cup i Tyskland. Gennem hele kampen i Leipzig var Grækenland presset i bund, men kunne dog holde stand frem til kampens 40. minut. Brasilien på førstepladsen Her gav Adriano en prøve på sin fantastiske skudstyrke, da han fra en position langt ude i højre side kanonerede bolden ind ved den nærmeste stolpe. I anden halvleg øgede stortalentet Robinho til 2-0, inden midtbanespilleren Juninho på et fremragende frispark scorede kampens sidste mål. Dermed fører Brasilien Gruppe B foran Mexico, der tidligere vandt 2-1 over Japan.
Brasilien ydmygede Grækenland
Lyt til artiklen