Græsk anfører frygter Danmark

Grækerne havde bolden i kassen to gange, men målene blev underkendt begge gange. Derimod var der ingen problemer med Ukraines mål, der faldt sent i anden halvleg. - Foto: AP
Grækerne havde bolden i kassen to gange, men målene blev underkendt begge gange. Derimod var der ingen problemer med Ukraines mål, der faldt sent i anden halvleg. - Foto: AP
Lyt til artiklen

To dårlige resultater for det græske landshold betyder nu at europamestrene dropper enhver tanke om at kvalificere sig direkte til VM i Tyskland næste år. 1-0 nederlaget til Ukraine på hjemmebane og det uafgjorte 0-0 resultat mod Tyrkiet i onsdags gør nu, at holdet er dumpet ned på tredjepladsen i gruppen med Danmark tre point efter. Anfører: Danmark er bedre en Ukraine og Tyrkiet Tyrkerne indtager andenpladsen med et point mere, mens Ukraine fører gruppen klart og er så godt som sikre på billetten til Tyskland. Den græske anfører Theodoros Zagorakis forudser nu, at det kan blive svært at komme til at spille om VM-guld i Tyskland. Det er især kampen mod Danmark i Parken til Grækenland, som giver anføreren rynker i panden. »Det bliver en helt afgørende kamp mod et hold (det danske, red.), som jeg anser for at være bedre end både Ukraine og Tyrkiet. Det her nederlag til Ukraine var ikke det bedste, der kunne ske, men det vil være katastrofalt at give op allerede«, siger Zagorakis til Reuters. 1-0 nederlaget til Ukraine var Grækenlands første på hjemmebane i tre år - et resultat, der ikke huer landstræner Otto Rehhagel. »Vi havde igen det problem, at vi ikke kan score de nemme mål. Det er vores største svaghed«, siger grækernes tyske landstræner Otto Rehhagel ifølge Ritzau. Morten Olsen: Der er lang vej I Danmark var resultatet derimod en åben invitation til at vende tilbage i ræset om VM-billetter. »Ukraine har reddet på en lidt heldig bølge, og det var fint, at de også gjorde det mod Grækenland. Der er lang vej, men det ser fint ud«, sagde Morten Olsen umiddelbart efter sejren over Albanien. Efter testkampen mod England i Parken til august, bliver næste alvorlige opgave for Danmark Tyrkiet på udebane lørdag 3. september, hvorefter Georgien og Grækenland venter i Parken, mens sidste kamp i VM-kvalifikationen bliver Kasakhstan ude til oktober.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her