De 26.108 tilskuere på Brøndby Stadion var ikke i tvivl: Den store helt efter 7-0 sejren - der sikrede Brøndby det 10. mesterskab i klubbens historie - var træner Michael Laudrup. Publikum krævede at hylde træner Michael Laudrup som den første, og han kvitterede med en sejrsrunde til samtlige fire tribuner. »Jeg føler glæde og lettelse. Det var lidt synd for spillerne, at de ikke fik nok ros for pokaltitlen i denne sæson, fordi der straks blev snakket om mesterskab bagefter. Nu kan de også få kredit for pokaltitlen, og vi har nu de to titler, som man kan vinde i Danmark. At vi vinder 7-0 sætter bare en tyk streg under en fantastisk sæson«, sagde Michael Laudrup til Ritzau. Vant til pres I sine to første sæsoner som træner i Brøndby lykkedes det ikke at vinde DM, men selv om FC København kom tæt på en overgang i foråret, så var tredje gang lykkens gang. »Når man er træner i en storklub som Brøndby, så kræves det, at man vinder titler. Men jeg har været vant til pres, siden jeg var 18 år«, konstaterede Michael Laudrup. Bjerregaard: Bedre end nogensinde Kampen mod Herfølge var en opvisning i det bedste, Brøndby-holdet formår. Hele syv gange nettede de blågule, før nedrykningskandidaterne fra Sydsjælland kunne slippe ud i bad. Og selv om den hæderkronede klub har haft mange store spillere gennem tiden - som Peter Schmeichel, Lars Olsen og Kim Vilfort - mener klubbens direktør Per Bjerregaard, at der i øjeblikket er gang i noget helt specielt i Brøndby. »Michael Laudrups spilsystem er for alvor slået igennem, og jeg mindes ikke, at det har set bedre ud for klubben nogensinde. Vi har en masse unge spillere og få gamle, og økonomisk går det også glimrende«, vurderede Per Bjerregaard. Mentalt stærke Efter et suverænt efterår var Brøndby-spillerne en overgang ved at sætte hele forspringet over styr i forårssæsonen. Derfor var det en ekstra lettelse, at mesterskabet kunne sikres med to runder tilbage, fortalte en af sæsonens store profiler, målmand Casper Ankergreen: »Det har været et hårdt forår for mig personligt og for holdet på grund af journalisternes snak om, at nu kommer FC København. Det tærer hårdt på psyken. Så selvfølgelig var vi pressede. På en eller anden måde lader man sig påvirke af skriverierne, og man tænkte da 'pis', hver gang FCK vandt. Men til slut var vi mentalt stærke«, sagde Casper Ankergren. Spillere, trænere og klubledelse tog efter kampen til Tivoli i København for at fejre guldet med de mange fans, der var inviteret inden for på Plænen. I dag spiller forfølgerne fra FC København hjemme mod formstærke Esbjerg. Og selv med fuldt udbytte og Brøndby-nederlag i de to sidste kampe kan FCK ikke hente Brøndbys forspring.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen