Åbenlys skuffelse stod malet i ansigterne på de danske kvindespillere, da landsholdet blev slået ud af EM i fodbold. Et hold og en landstræner, der ellers hele vejen har strålet med selvtillid og smil på læben, var mutte og ærgerlige, da de efterfølgende forklarede, hvad der gik galt, da Danmark tabte til et undertippet finsk hold med 2-1. »Det er en stor skuffelse. I dag er vi lidt mere hæmmet af nerver, end vi havde håbet. eller frygtet«, siger den danske landstræner, Peter Bonde. »Vi startede for dårligt. Den første halv time vandt vi ikke nogen nærbolde, og vi mødte et finsk hold, der kom som fyr og flamme«, siger anfører Katrine S. Pedersen. 'Vores egen skyld' Peter Bonde udtrykker respekt for finnernes spil. »De vandt nærkampene, men det afgørende i dag var, at spillerne ikke var helt klar«, siger Peter Bonde, som i pausen gav de danske spillere troen på, at det kunne lade sig gøre at komme tilbage i kampen. »Det er vores egen skyld helt igennem, at vi ikke står i semifinalen lige nu«, lyder det fra anføreren. »Det er en dårlig, dårlig følelse lige nu«, siger en skuffet Katrine S. Pedersen. Bedre indstilling Finland kom hurtigt foran med 2-0 efter dårligt dansk forsvarsspil. Selv om Cathrine Paaske Sørensen udlignede med et afgørende mål et halvt minut før pausen, formåede Danmark ikke at hive uafgjort hjem, hvilket ville have sendt dem videre i semifinalen. »De forsvarer deres føring med 10 mand. Vi kom ind til anden halvleg med en bedre indstilling, men tingene lykkes ikke for os«, fortæller Katrine S. Pedersen. »Vi starter for dårligt. Jeg tror mest, at det er nerver, og så er det svært at være bagud med 2-0. Jeg mener stadig, vi er et bedre hold end Finland, men det kan vi ikke bruge til så meget lige nu«, siger Peter Bonde, der håber at alle spillerne fortsætter under ham, når Danmark efter sommerferien skal kvalificere sig til VM.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
Klumme af Noa Redington
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Martin Lidegaard
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen