Spillet var vigtigere end resultatet, men landstræner Morten Olsen glædede sig alligevel over Danmarks sejr på 1-0 over Finland. Det forløsende mål scorede indskiftede Michael Silberbauer et minut før tid. »Forsvarsmæssigt stod vi udmærket i første halvleg, hvor vi også havde muligheder på flere dødboldsituationer. Men vi spillede ikke simpelt nok på midtbanen,« forklarede landstræneren til TV 2. Det gamle system gav mere plads Morten Olsen havde forud for den kommende VM-kvalifikationskamp mod Albaniens forventede tætte defensiv for en sjælden gangs skyld pillet ved det 4-2-3-1-spilsystem, der ellers har været hans varemærke siden tiltrædelsen for fem år siden. Men forsvarsspillerne kunne ikke få bolden frem til medspillerne længere fremme, og succesen for det taktiske stilskifte var derfor til at overse. Olsen ændrede dog også systemet i anden halvleg. »Det var en svær bane at spille på, men ved at ændre på systemet fik vi mere plads i anden halvleg, og det udnyttede vi bedre,« sagde Morten Olsen, der ikke fandt sin startopstilling til Albanien-kampen fra sidelinjen. Ros til Larsen trods kiks »Jeg håber, vi får godt græs at spille på mod Albanien. Det giver os flere muligheder,« mente Olsen og roste Søren Larsen, debutant i angrebet, for at spille med stor vilje, selv om han misbrugte en oplagt chance i slutminutterne. Angrebet var dog ikke helt spildt, for øjeblikket efter fik Michael Silberbauer foden på, og målet lettede, forklarede rutinerede Martin Jørgensen. »Vi spillede okay i anden halvleg, hvor vi fik heldigvis fik scoret til sidst. Vi havde svære arbejdsbetingelser med det nye system i første halvleg, og det kunne man godt se. I anden halvleg fandt vi tilbage til det system, vi har spillet i en fire til fem måneder, og der var flere gode angreb. Så skal jeg vælge, hvilken halvleg, der fungerede bedst, så er det anden,« lød vurderingen fra Martin Jørgensen til TV 2.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce