Der er noget i luften. Noget med succes. Noget med Ulrik Wilbeks indtræden som cheftræner på det stjernespækkede mandlige håndboldlandshold. Noget med en tro på, at han, Wilbek - med al den erfaring, viden, optimisme og entusiasme, han repræsenterer - kan løfte holdet ind i en gylden tid. Rig op oplevelser og fattig på undskyldninger. Og det må være dette 'noget', der en blid mandag aften på kanten til juni - med mange fribilletter som madding - lokkede 3.300 tilskuere i Brøndby-Hallen væk fra den hjemlige hygge for at se håndbold. Udpræget træningskamp En landskamp ganske vist, men også en udpræget træningskamp mellem et dansk snart-ferie-hold og et svensk mandskab, der midt i næste måned skal forsøge at kvalificere sig til vinterens EM-slutrunde gennem to kampe mod Polen. En turnering, Danmark opnåede deltagelse i gennem bronzemedaljerne i 2004. Tilskuerflokken, hvoraf en stor del kom fra håndboldforbundets sponsor, stikkontaktkoncernen LK, og en endnu større del børn med skingre stemmer, der fyldte hallen på opfordring fra den rare onkel speaker - ja, hele flokken fik set en broget kamp med en beskeden, men aldrig truet dansk sejr på 23-21. En kamp med mange flotte målmandsredninger, smarte scoringer, talrige fejlafleveringer og brændte chancer. Altså en hel del, der fortæller, at sæsonen går på hæld, og at kroppene er møre. Trods den gode vilje til at vise det modsatte. Uden svenske veteraner Sverige stillede med et veteran-renset hold. De 40-årige er væk, andre er kommet til, og med henblik på de forestående EM-kampe var det altså en alvorlig sag for svenskerne, der dog måtte undvære de tyske mesterspillere Marcus Alm og Martin Boqvist fra Kiel samt Jonas Källman fra den spanske klub Ciudad Real. Vigtigt var det rent teoretisk også for danskerne - i den forstand, at alle landskampe er vigtige. Og krydderiet for det danske hold var, at det var holdets første optræden på hjemmebane i 'Wilbek-æraen' - efter sejren over Tyskland i marts i Flensburg. »Vort mål var at gøre propaganda for os selv og vise respekt for det store publikum - ved at vinde«, lød det fra cheftræner Wilbek. »Vi skal også vinde i Landskrona i aften, for det skal være sådan, at mine spillere ikke kan huske, hvornår de sidst har tabt«. Eksperimenter fra Wilbek Han afholdt sig dog ikke fra at eksperimentere fra start ved at lade mange spillere fra 'B-kæden' tage slæbet - og først gradvist gennem første halvleg blev holdets stamspillere sendt på banen. Navne som Lars Krogh Jeppesen, der søndag var med til at lide nederlag i den spanske pokalfinale, Michael V. Knudsen, der i næste sæson skal Flensburg, Søren Stryger og Lars Christiansen, der søndag blev nr. to i den tyske Bundesliga - og med sidstnævnte som spilleren, der jagter både den danske scoringsrekord og landskamprekord. »Og målrekorden skal jeg nok nå den, inden jeg fylder 34«, sagde Lars Christiansen i aftes - og det gør han om 11 måneder. Mod Sverige spillede han sin kamp nr. 203 (Michael Fenger nåede 234), og med to mål på straffekast er han 40 mål fra at gå forbi Erik Veje Rasmussens 1.015 mål. Lars Christiansen fik dog ikke megen spilletid. Chef Wilbek valgte at lade Lars Rasmussen prøve sine muligheder på venstre fløj - og det var ikke nemt overfor den erfarne Jonas Ernelind, der dækkede godt op. Stærke målmænd Hvem blev hovedpersonerne i den underholdende kamp? Målmændene Kasper Hvidt og Michael Bruun stjal en del af billedet med spektakulære og betydningsfulde redninger - og så fik stregspilleren Michael Knudsen, der blev dansk topscorer med seks mål, vist sit format som en af verdens bedste på pladsen. Men opløftende var det også at se en sprudlende Bo Spellerberg folde sig ud som kreativ angrebskraft - han scorede et showmål til 10-7 direkte på tremeterkast efter spilletidens udløb i første halvleg. Og så blev der debut til den unge Viborg-spiller Per Leegaard på pladsen som højre back. Han vil danne et godt par med Rune Ohm. Jo, Wilbeks drenge sælger optimisme og håb.