Med en 4-1-sejr over Levante sikrede sæsonens overraskelse Villareal sig i sidste spillerunde tredjepladsen i Primera Division og dermed adgang til Champions League-kvalifikationen næste sæson. Manchester United-floppet Diego Forlan blev ved samme lejlighed topscorer i spansk fodbold, da han med scoringerne til 2-1 og 3-1 nåede op på 25 mål i denne sæson. Det er et mål mere end Barcelonas Samuel Eto'o. Levantes nederlag kostede holdet nedrykning sammen med Albacete og Numancia. Betis følger Villarreal i Champions League. Espanyol og Sevilla spiller UEFA Cup. Atletico Madrid sluttede uden skadede Jesper Grønkjær sæsonen af med endnu en skuffelse via 2-2 hjemme mod Getafe.
Villarreal fuldbyrdede overraskelsen
Lyt til artiklen