Efter at have vundet det danske mesterskab to sæsoner i træk må FC Københavns nykårede skandinaviske mestre nu gøre klar til at overlade den danske fodboldtrone til Brøndby - og FCK-formanden Flemming Østergaard er indstillet på at klappe i hænderne, når trofæet bliver overrakt til Brøndby. Fordi Brøndbys træner hedder Michael Laudrup. »Jeg synes altså, at det er så dejligt, at Danmarks bedste fodboldspiller gennem tiderne bliver dansk mester. Jeg vil glæde mig på hans vegne, og jeg sender er stort tillykke til Brøndby«, sagde Flemming Østergaard kort efter FCK'ernes nederlag til FC Midtjylland. Nederlag til FC Midtjylland Tre dage efter Royal League-finalesejren over IFK Göteborg på Nya Ullevi tabte FCK ifølge Østergaard fortjent til en flok glimrende spillende og entusiastisk kæmpende midtjyder, der nu kun er 2 point efter de forsvarende mestre i striden om sølvmedaljerne. »Nej, det er ikke nogen kæmpeskuffelse, at vi ikke vinder guld igen. Vi kan ikke vinde Superligaen hvert eneste år, men vi skal altså have andenpladsen«, sagde Flemming Østergaard. »Vi var 16 point efter Brøndby, da turneringen startede efter vinterpausen, og ingen troede, at vi kunne komme op og true Brøndby. Men det har vi været, og det er vi tilfredse med. Vi er så kommet ind i lidt af en formkrise, og derfor løber Brøndby nu med guldmedaljerne«, sagde formanden. Elmander: Der er stadig tre kampe I Brøndbylejren var det selvsagt en god nyhed, at FC København tabte i Herning. Og selv om Johan Elmander fastholdt, at mesterskabet ikke er vundet endnu, så måtte han indrømme, at lykønskningerne var begyndt at strømme ind. »Jeg er i Sverige, fordi jeg skal med landsholdet, så faktisk har jeg været hjemme hos min familie i dag, og de har da ønsket mig tillykke«, sagde Elmander i aftes. »Men altså, vi har jo ikke vundet endnu. Der er stadig tre kampe, og selv om det ser rigtig godt ud, og jeg heller ikke regner med, at vi smider det, så er det altid svært at være foran«, lød det fra Elmander, der fulgte den remse op med et lille grin. »Men jeg er da godt tilfreds med, at vi selv kan spille mesterskabet hjem. Mesterskaber skal vindes med fodboldstøvlerne på og ikke ved at sidde i et jakkesæt og se et andet hold tabe i fjernsynet«, sagde svenskeren.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.