Det knap en meter høje Champions League-trofæ var placeret på et bord lige ved siden af podiet, hvor nogle af hovedpersonerne i aftenens store finale mellem Milan og Liverpool i går mødtes, i to separate seancer, med den internationale presse i et kæmpestort lokale højt oppe i hovedbygningen på det nye Atatürk Olimpiyat Stadi i udkanten af Istanbul. Milans Paolo Maldini og Clarence Seedorf og Liverpools Sami Hyypiä og Xabi Alonso skævede af og til med længselsfulde blikke på den kæmpestore pokal, mens de - assisteret af deres trænere, henholdsvis Carlo Ancelotti og Rafael Benitez - forsøgte at være venlige og imødekommende i deres svar på stribevis af gode, mindre gode og mærkelige spørgsmål i en skøn blanding. Aggressive fotografer De væltede frem fra den ivrige skare af reportere, tv- og radio-folk, der sad og stod som de berømte sild i en tønde med tv-fotograferne med de kæmpestore filmkameraer på skuldrene kæmpende om at få den bedste plads og de bedste billeder fra positioner i baggrunden. Lokalet var fyldt med lettere stressede, svedende folk fra hele Europa og selvfølgelig også Sydkorea og Japan, hvor interessen for europæisk topfodbold er enorm. Mange brugte papirer og blokke som vifter for at få lidt frisk luft i ansigtet og holdt så ellers god orden og disciplin og opførte sig pænt. UEFA-officer Jørn Højmark måtte dog lige give et par lidt for aggressive fotografer kontant besked på, hvor de skulle stå - og blive stående. Men ellers var der styr på tingene, for det er jo i stor udstrækning meget erfarne folk, som har prøvet og oplevet en masse, der er med til en så stor begivenhed som en Champions League-finale. Der var samlet omkring 350 mennesker, naturligvis flest englændere og italienere. I dagevis har de bagt op til finalen i de hjemlige medier, og nu skal så de sidste udtalelser hentes hjem. Seedorf: Vi vinder Hvordan ser du forløbet af kampen i morgen?, blev Clarence Seedorf spurgt. Hollænderen, der har let til et stort smil og ikke tager det hele alt for alvorligt, gav et hurtigt svar: »Den starter kl. 21.45 (20.45 dansk tid, red.), den bliver meget tæt, og jeg håber og tror, vi vinder«. Dagen før en stor finale er ikke dagen, hvor spillere og trænere kommer med de store taktiske analyser og strategiske udredninger, og selvfølgelig bliver der ikke afsløret noget, f.eks. omkring holdopstillingerne, og hvem der eventuelt skal dække hvem eller løse helt specielle opgaver. Sådan er det bare. Reportere fra nyhedsbureauerne sender deres historier med udtalelser hjem direkte fra pressemødet. Når både Carlo Ancelotti og Rafael Benitez høfligt fortæller en tyrkisk spørger, at de har sovet godt den første nat i Tyrkiet, og at de er meget glade for at være i Istanbul, hvor alle folk er så flinke, og det nye stadion ser imponerende ud, er det dog næppe en historie, der kommer i overskrifterne andre steder end i Tyrkiet. Joke fra manager En polsk journalist vil høre, om Sami Hyypiä, den store finske stopper, er glad for at have en målmand som Jerzy Dudek (han er polak) bag sig. Og ikke overraskende svarer Hyypiä »ja« på spørgsmålet. En tjekkisk udsending beder Liverpool-manageren sige noget om Milan Baros, angriberen der var 'ond' mod det danske landshold i EM-slutrunden i Portugal. »Jeg håber og tror, at Milan scorer«, sagde Benitez og forstod på smågrinene fra salen, at det var en ganske sjov bemærkning. Den spanske succesmanager bad om forståelse for, at han ikke allerede kan sige, at Liverpool er på vej ind i en ny stor æra og kan blive en lige så dominerende faktor både hjemme i England og i Europa som dengang i 1970'erne og 1980'erne. »Vent et par år, så er vi klogere«, sagde manden, der i aften kan gøre Chelsea-manager Jose Mourinho kunststykket efter ved at blive Champions League-vinder sæsonen efter, at han blev UEFA Cup-vinder (med Valencia). Der var ingen danske spørgsmål til Carlo Ancelotti om Jon Dahl Tomassons rolle i finalen, skal han være med eller på bænken? - for det var lige så sikkert som amen i kirken, at Milan-træneren ville have driblet elegant udenom og sagt noget uden at sige noget som helst. Vi må vente på svaret til en time før kickoff på en aften, hvor Englands nummer fem kan blive Europas nummer ét - og Italiens nummer to kan undgå »en katastrofe«, som Tomasson har udtrykt det, ved i sidste øjeblik redde et trofæ og en titel i land i en kamp, der med hensyn til medieopmærksomhed er næsten lige så stor som en EM-finale.