Hvordan forklarer man, hvordan det føles at være bagud med 3-0 efter første halvleg i finalen i Champions League for at komme tilbage i anden halvleg og score tre mål på seks minutter? Hvordan beskriver man begejstringen ved at holde modstanderne fra at score yderligere i kampen og i den efterfølgende forlængede spilletid for til sidst at vinde finalen i straffesparkskonkurrencen? Hvordan forklarer man fodboldhistorie? Spillerne og manageren i Liverpool ved det ikke. Klubbens fans heller ikke. »Jeg kan ikke sætte ord på«, fortæller 37-årige Daniel Henderson, der var fulgt med sit hold fra Beatles-byen til Ataturk Olympiske Stadion for at se finalekampen mod Milan. »Mit hjerte gik nærmest i stå i halvlegen, men vi kom tilbage og stjal sejren. Det er en fantastisk følelse«, forklarer han videre til Reuters. Rædselsfuld halvleg Liverpools manager Rafael Benitez havde også svært ved at forklare sig efter sejren. »Mit problem er, at jeg ikke kan finde ord til at beskrive, hvad jeg føler«, forklarer han og forsøger alligevel: »Efter første halvleg blev vi nødt til at ændre på tingene. De scorede allerede i det første minut, og det gjorde det meget svært, derudover mistede vi Harry Kewell«, fortæller Benitez om den rædselsfulde første halvleg for Liverpool, hvor Milan bragte sig foran 3-0. Forvandlingen Men i anden halvleg kom forvandlingen. Tre mål på seks minutter. Ét af Gerrad, ét af Smicer og ét af Alonso efter 54, 56 og 60 minutter. »Det var meget vanskeligt, men spillerne havde troen og vandt«, siger Benitez, der fremhæver midtbanespilleren og anføreren Steven Gerrad som nøgleperson med den »rigtige mentalitet«. Gerrard vil blive Der har længe været spekulationer om netop fremtiden for Gerrad i Liverpool. Men efter at have løftet Champions League-trofæet er han ikke i tvivl. »Hvordan kan jeg tænke på at forlade Liverpool efter en aften som denne«, siger han. »Vi var klart de svageste i begyndelsen af kampen, og jeg skal være helt ærligt og sige, at jeg ikke troede på vi ville klare den. Men som I kan se er vi aldrig slået«, siger han ifølge BBC. 'Mit største øjeblik' Én anden af Liverpools store profiler i kampen Xabi Alonso, der scorede til 3-3 efter at have set sit straffespark blive pareret, var i chok efter triumfen. »Dette er mit største øjeblik i min professionelle karriere. Jeg er europæisk mester, og jeg kan ikke forstå det. Som timerne går vil vi være i stand til at absorbere, hvad vi har præsteret«. Om ikke andet, så skal Liverpools fans nok minde spillerne om, hvad sejren betyder. »Dette putter England tilbage på kortet. Dette viser, at Liverpool er den største klub i Europa«, siger Ian Worden - en 41-årig elektriker fra Liverpool.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen