FC København havde egentlig rejst sig. Men med bare et enkelt minut tilbage af kampen mod OB, driblede Martin Borre sig vej til baglinjen og fik sendt et indlæg ind i hovedet på Nicolai Stokholm. Han hoppede højt. Så højt at han kunne få panden på bolden, og dermed udlignede han opgøret i Parken til 1-1, der også blev slutresultatet. Hylekoncert fra Nedre C En bet for de mere end 15.000 tilskuere i Parken, som et lille kvarter forinden havde øjnet en åbning i mesterskabskampen, da rapporterne om FC Midtjyllands føringsmål mod Brøndby ramte tribunerne. Men med bare uafgjort kunne det være lige meget, og i stedet for optimisme og klapslaver måtte FC København forlade Parken til en kortvarig men dog kraftig hylekoncert fra Nedre C. Kampen begyndte godt, og der var bare spillet et minut, da Zuma fik kampens første chance på et hovedstød. Men Onyszko var på plads, og i stedet var det OB s Nicolai Stokholm, der minuttet efter kunne få den næste store chance i den anden ende, da Miti spillede skråt bagud i feltet. Chancen blev misbrugt, men tonen var slået an til det, der umiddelbart kunne ligne et underholdende opgør. Fight på midtbanen Men sådan gik det ikke. Kampen forvandlede sig til en midtbanefight med masser af nærkampe. OB havde størst overskud i fysikken, og gæsterne formåede om end det dog var temmelig lige at få skabt et lille overtag, blandt andet fordi OB modigt gik helt op og pressede FCK langt oppe på hjemmeholdets banehalvdel. Chancer blev det dog ikke til, og derfor skulle kampen hen til det 23. minut, før der igen var tale om en rigtig stor chance, som ikke gik til OB men til FCK. Efter lidt tackleri i kanten af feltet stod Zuma lige pludselig helt fri, men hans inderside blev klaret mesterligt af Onyzsko. Ti minutter senere var Onyszko dog uden chance, da Zuma igen-igen fik fat i bolden på midten af banen og satte i fuld firspring ned mod OB-målet. Egentlig så det ud til, at sydafrikaneren var indhentet, men med en lang tå dirigerede Zuma bolden over i det lange hjørne til FCK-føring. Men det kunne lige så godt have været OB, der var kommet foran. Højer på banen Pausen brugte OB til at sende Steffen Højer på banen. Og der var ikke spillet mere end 45 sekunder, før han fik en friløber. Men årsagen til, at Steffen Højer p.t. gør sig som bænkevarmer i det fynske skyldes, at manden er lige så skarp som en grydeske. Og dermed er det også sagt, at afslutningen var fornærmende ringe og ikke i nærheden af at skaffe OB en udligning. Men chancen for starten på en god OB-periode, hvor fynboerne fik skubbet FCK der i øvrigt havde givet genvalg til de 11, der blev udspillet i Brøndby i mandags langt bagud blev grebet. Det førte dog ikke til de store tilbud, og i stedet arbejdede FCK sig langsomt ind i kampen, hvilket gav et par chancer til hjemmeholdet. Men ind kom bolden ikke, og så blev det altså i stedet OB, som fik udlignet på Nicolai Stokholms sene hovedstødstræffer kort før tid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























