FC Midtjylland rejste sig mod Silkeborg

Razak Pimpong blev matchvinder med sit mål efter 41 minutters spil. - Foto: Erik Kragh
Razak Pimpong blev matchvinder med sit mål efter 41 minutters spil. - Foto: Erik Kragh
Lyt til artiklen

FC Midtjylland holder fast i muligheden for at redde sæsonen trods et nederlag i pokalfinalen mod Brøndby og en spillemæssig nedtur i Superligaen. Det sørgede Razak Pimpong for, da han efter 41 minutters spil gjorde det til 1-0 og dermed afgjorde lokalopgøret mellem Silkeborg og FC Midtjylland. Michael Hansen og Mikkel Thygesens stod for det flotte forarbejde, som splittede Silkeborg-forsvaret. Atter nummer tre 5.922 tilskuere på Silkeborg Stadion så den ikke just velspillede kamp, som betyder, at FC Midtjylland tilbageerobre tredjepladsen, hvor de nu har 44 point. Silkeborg må derimod se langt efter de drømme om en topplacering, som klubbens tilskuere havde fundet frem. Silkeborg kunne ellers gå til kampen med selvtillid efter 1-0-sejren i Parken over FC København senest. Anderledes var det på forhånd for gæsterne fra FC Midtjylland, for hvem kampen mod Silkeborg var sidste udkald, hvis et skuffende forår stadig skulle reddes. God arbejdsindsats Den forskel kunne dog ikke ses i kampen, hvor FC Midtjylland, uden at spille smuk fodbold, leverede en god arbejdsindsats, som gjorde det svært for Silkeborg at forsætte deres gode stime. Efter en forsigtig start kom kampen for alvor i gang med Pimpongs scoring kort før pausen. Den tvang hjemmeholdet til at satse mere frem ad banen, men Silkeborg truede kun sjældent foran gæsternes mål, og når det lykkedes, var det oftest på træner Viggo Jensens varemærke - dødboldene. Topscorer Kim Olsen og holdkammeraterne kom dog kun sporadisk til afslutninger, og Lasse Heinze, der vikarierede for Anders Rasmussen og Ola Tidman i FC Midtjylland-målet, stod en flot kamp. Røll tæt på Tættest på udligningen kom Thomas Røll, da han tyve minutter før tid flugtede over, og Kim Olsen, som headede tæt over mål fem minutter før tid. En udligning havde dog været på kanten af det fortjente. Et disciplineret FC Midtjylland-hold var nemlig flere gange tæt på 2-0 på kontraangreb, men Razak Pimpong, Mikkel Thygesen og David Nielsen misbrugte de gode muligheder. Silkeborg har dermed stadig ikke vundet over FC Midtjylland siden marts 2001.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her